Information om Frankrig

Nedenfor finder I en masse information, så I er parate til jeres ferie i Frankrig:

  • Areal: 543.965 km² (dertil skal lægges oversøiske områder).
  • Indbyggere: 61,9 millioner (pr. 2004)
  • Valuta: Euro. De flest kreditkort kan anvendes. Det mest brugte er Visa-kort (carte bleue)
  • Sprog: Fransk. Der findes desuden mange regionale sprog/dialekter, f.eks. tales der også bretonsk i Bretagne, på Korsika korsisk og baskisk i sydvest.
  • Strøm: 220 V
  • Nødnummer: 12 oplysningen, 15 ambulance, 17 politi, 18 brand/ulykker
  • Forsikring: Medbring det gule sygesikringsbevis og tegn evt. en rejseforsikring.

Åbningstider

  • Normale åbningstider bank, offentlige kontorer og butikker: Butikker fra kl. 09.00/10.00 til 18.00/19.00 (også lørdag)
  • Markeder: fra 09.00-22.00
  • Banker: fra kl. 08.30/09.00 til 17.00 (mandag - fredag)
  • Offentlige kontorer: fra kl. 09.00-17.00 mandag - fredag)
  • Kontorer og butikker kan ofte være lukket enkelte timer midt på dagen.

Klima

Frankrigs lange kyststrækning mod den Engelske Kanal og Atlanterhavet/Biscaybugten, giver den vestlige- og centrale del af landet et typisk kystklima, præget af luftstrømme fra Atlanterhavet. Klimaet her er mildt og fugtigt med mindre temperatursvingninger i løbet af året. I den østlige del af landet er klimaet mere kontinentalt (indlandsklima) med store temperatursvingninger. Her er der mest nedbør om sommeren, men totalt set mindre regn end langs kysten. Den sydlige kyststrækning og Korsika har Middelhavsklima, karakteriseret af varme tørre somre og fugtige og milde vintre. De sydvestlige dele af Pyrenæerne er Frankrig det område i Frankrig med mest nedbør. Her er nedbørsmængden stort set jævn året igennem, men med mest nedbør om efteråret.

Lej feriebolig i Frankrig

Geografi/landskab

Frankrig har tre lange kyststrækninger; i nord mod den Engelske kanal som skiller Frankrig fra Storbritannien, i vest mod Biscaybugten og Atlanterhavet og i syd mod Middelhavet. I Middelhavet, syd for Frankrig, ligger øen Korsika som udgør en af landets 22 regioner.

Frankrig består hovedsageligt af lavland; næsten to tredjedele af landet ligger lavere end 250 m.o.h.. Disse lavlandsområder strækker sig fra grænsen mod Belgien og Tyskland i nord til den kuperede Bretagne-halvø i vest, og i indlandet til Pyrenæerne i sydvest. Videre mod øst, ved Middelhavskysten, ligger der et lavtliggende område i det vestlige Provence, rundt om Rhône-deltaet.

Den centrale/sydøstlige del af landet dækkes af et stort plateau, Massif Central, som udgør ca. 17% af landets totale areal. Plateauet er for det meste kuperet med klipper i granit der stikker op, uddøde vulkanske toppe og dybe kløfter. På det højeste punkt plateauet 1900 m.o.h. Øst for Massif Central, på den anden side af Rhône-dalen, ligger Alperne som adskiller Frankrig fra Schweiz og Italien. I Alperne finder man desuden Frankrigs, og Europas højeste bjerg Mont Blanc (4.808 m.o.h.) Længere mod nord omkrandser de tæt skovbevoksede Vogeser-bjerge Rhindalen nær grænsen mod Tyskland. I sydvest, på grænsen mellem Frankrig, Spanien og Andorra, finder vi Pyrenæene, et bjergområde som Alperne, men svært tilgængeligt.

Korsika består primært af klippeformationer, adskilt via dybe kløfter og dale. Vestkysten er højt beliggende og ujævn med mange odder og bugter, men har kun få naturlige havne. Østkysten er derimod lavtliggende og jævn med mange strande.

Helligdage

  • 1. januar
  • 2. påskedag
  • 1.maj
  • 8.maj (befrielsesdagen 1945)
  • Kristi Himmelfartsdag
  • 14. juli (Nationaldagen ”Bastilledagen”)
  • 15. august (Maria Himmelfart)
  • 1. november (Allehelgensdag)
  • 11. november (Våbenhvile 1918)
  • 25 december

 

Ferie i Frankrig

Rejsedokumenter

Danske statsborgere skal medbringe gyldigt pas for at rejse ind i Frankrig, da myndighederne i Schengen-lande forlanger at enhver skal kunne fremvise officiel legitimation med angivelse af statsborgerskab.

Toldbestemmelser

Som i andre EU-lande.

Trafikbestemmelser i Frankrig

  • Husk altid at medbringe gyldigt kørekort og registreringsattest når du kører bil i Frankrig.
  • Fartgrænsen på motorveje er 110-130 km/t, 90 km/t på landeveje og 50 km/t i byerne og bymæssig bebyggelse.
  • Det er forbudt at benytte hornet i byerne.
  • Påbud om brug af sikkerhedssele for bilister, og hjelm for motorcyklister og knallertkørere.
  • Promillegrænsen er 0,5 promille
  • Husk at medbringe det grønne forsikringskort. Dette får du gratis hos dit forsikringsselskab. Et sådant kort forenkler processen ved eventuelle uheld.