Gastronomi i det centrale Frankrig

En god ferie i Frankrig handler også om gode madoplevelser. Når I lejer en feriebolig i det centrale Frankrig har I alle muligheder for både at smage på de lokale egnsretter og de lækkerier, som Frankrig generelt er så kendt for.

Gastronomi i Frankrig

Ferieoplevelser for alle sanser

Udover de smukke slotte, katedraler, museer og festivaller, er det centrale Frankrig også centrum for en enestående gastronomi, der benytter lækre lokale specialiteter fra skove, damme og sletter i området. Der er stor tradition for jagt, og derfor serveres ofte retter med vildt, men også svinekød, fjerkræ, vildsvin og kanin er meget brugt. Mange retter tilberedes som terrin, rillettes eller confit. Prøv også friske asparges og de lokale oste samt de dejlige vine.

Det lokale køkken

Kød er en vigtig ingrediens i de lokale retter, men også gedeoste, vine fra Loire-dalen og Williampærer er nogle af de lækkerier området er kendt for. I kan heller ikke undgå at stifte bekendtskab med søde sager i dette område, hvor der laves Praslines af Montargis og en smagfuld blomsterhonning. Loire-dalen er det største område i Frankrig som findes på UNESCOs verdensarvsliste. Der produceres mange ekstraordinære vine fra Muscadet i området og for vinelskere og gourmeter er området et rent mekka. Når I lejer et feriehus i Val de Loire, bor I tæt på spændende byer som Orleans og Tours, hvor I kan besøge prestigefyldte restauranter såsom Lievre Gourmand og La Roche Le Roy, der begge opført i Michelins guide.

Oplev mad fra feriehus i Frankrig

Feriehuse og lejligheder - valget er jeres

NOVASOL har et stort udbud af ferieboliger i dette område. Her findes noget til alle behov og i forskellige prislejer. Hvis I ønsker en lidt billigere løsning, kan I vælge en ferielejlighed i Val de Loire, med alle tænkelige faciliteter. Hvis I ønsker plads og masser af privatliv, kan et feriehus være en god løsning for jer. De mange flotte feriehuse med egen pool er et hit hos mange, især hos dem der rejser med børn.Der kan bruges mange timer i og ved poolen, både dag og aften. Uanset hvad I vælger, vil en NOVASOL feriebolig i Frankrig sikre jer en ferie på jeres præmisser og midt i historie og kultur.