Attraktioner ved Henne Strand

Lejer I sommerhus i Vestjylland har I altid et fremragende udgangspunkt for udflugter til nogen af Danmark bedste attraktioner, som f.eks. LEGOLAND i Billund og GIVSKUD ZOO ved Give.

Derudover byder Henne Strand og området omkring Henne, på en række mindre attraktioner som f.eks. lysstøberi, glaspusteri og diverse andre kunsthåndværkere. Henne Strand byder, udover den fremragende strand, også på en række specialbutikker, restauranter og caféer. I Houtrup finder I bl.a. minigolf og hesteudlejning, og ikke langt derfra finder I Nr. Nebel Idrætscenter med bl.a. en stor svømmehal.

Sommerhus Henne Strand leje

Familieoplevelser tæt på Henne Strand

I LEGOLAND i Billund er der, fart, spænding og seje oplevelser over det hele. Sådan er LEGOLAND. Stedet hvor små og store leger og får masser af nye input til fantasien. Kreativiteten får vinger, når der leges og læres, opdages og udforskes. Riddere i rustninger, pirater, barske cowboys, vilde indianere og meget, meget mere. Kort sagt: Den sjoveste legeplads for hele familien. Og bedst af alt: 

I Givskud Zoo kan I opleve vilde dyr fra fem kontinenter. Mange af dyrene kendes fra naturudsendelser, men i zoo står man ansigt til ansigt med dyrene. Man oplever blandt andet deres rette størrelse, deres lyde og deres lugte, ting som fladskærmen ikke kan formidle.

GIVSKUD ZOO startede i 1969 som Løveparken og havde de første år kun løver. Siden da er dyrebestanden blevet udvidet med mange nye arter, og i dag huses der mere end 120 forskellige dyrearter i parken. Tag på safari i egen bil eller kør med safaribussen rundt og oplev bl.a. løver, giraffer, gorillaer, chimpanser og flodheste.

Henne Strand kan byde på en af Europas smukkeste sandstrande. Her er høje klitter, som strækker sig langt ind i landet - perfekte til leg og afslapning. Stranden er bilfri og har det kendte Blå Flag, som markerer, at her er en strand af højkvalitet. Her er god plads til både solbadning, en beachvolleykamp og eventyrlige sandslotte. Er I på ferie ved Henne Strand i efteråret, så er de friske efterårsvinde perfekte til drageflyvning på stranden.  

Henne Strand

Indkøbsmuligheder nær sommerhuset ved Henne Strand

I både Henneby, ved sommerhusene i Henne Strand og i Houstrup finder I enkelte mindre dagligvarebutikker, men ikke langt derfra ligger Nr. Nebel med større dagligvarekæder. Mulighed for større indkøb og strøgture, finder I i Varde og Esbjerg, hvor I også har mange muligheder for at besøge diverse museer. Slut dagen af med en god middag, inden turen går tilbage til sommerhuset.

Insidertips til ferien ved Henne Strand

  • Besøg natur- og fuglereservatet Tipperne i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Et stort, fredet område med en unik natur og en stor bestand af fugle.
  • Blåbjerg udsigtsklit. Nyd det enestående syn udover Vesterhavet eller oplev klitten fra vandet hvor den, i det rette lys, får et blåligt skær.
  • Røget helt. Fiskearten helt, findes kun i Ringkøbing Fjord, og er derfor en udsøgt delikatesse fra lokalområdet.