Begivenheder i Vestjylland

En ferie i et af NOVASOLs hyggelige sommerhuse i Vestjylland er altid et sikkert hit, hvis du er på udkig efter fred, afslapning og mange smukke oplevelser sammen med din familie. Her i Vestjylland kan du forvente mange utrolige naturoplevelser, flotte badebyer og en række interessante attraktioner og seværdigheder. Oplev det brølende Vesterhav på forfriskende gåture på stranden og nyd de smukke solnedgange fra dit feriehus i Danmark om aftenen. Som i resten af Danmark er der mange arrangementer, festivaler og begivenheder i løbet af året i Vestjylland, som du kan deltage i under din ferie. På denne side vil vi gerne introducere dig for nogle af arrangementerne på din ferie i Danmark.

Begivenheder i Vestjylland

Sildefestivalen i Hvide Sande

Hvert år i april afholder feriestedet Hvide Sande på Vestkysten den største lystfiskeribegivenhed i Danmark. De fleste deltagere i konkurrencen kommer fra Danmark, Tyskland og Holland. Antal deltagere er begrænset til 300. Under begivenheden er der også mange andre aktiviteter omhandlende havet og fisk. Der er fiskeri, fileteringskurser, madlavningsshows og meget mere. Du bør heller ikke gå glip af kåring af ”Hr. Sild”, når du besøger dette interessante arrangement. Lej et af vores mange sommerhuse i Hvide Sande og nyd Sildefestivalen med dem du holder af!

Sandskulpturfestivalen i Søndervig

Denne festival er en meget speciel begivenhed, som du absolut bør besøge i løbet af din ferie i Vestjylland. Her skaber de bedste og mest talentfulde sandskulptører i verden deres kunstværker, som står hele sommeren, frem til oktober, hvilket altid fornøjer de besøgende. Hvert år er der et nyt tema, og du har mulighed for at være involveret i skabelsen af disse store skulpturer.

Ferie i Danmark

Musikfestivalen i Bork Havn

Denne årlige festival finder sted om sommeren i Bork Havn og er et højdepunkt for hele familien. Festivalen, der ligger i Ringkøbing Fjord, tilbyder et stort udvalg af musikgenrer, herunder pop, rock og irsk folkemusik. Der er også mange attraktioner og et tivoli for børn.

Vikingemarkedet i Vestjylland

For vikingefans vil dette marked i Bork Havn være en helt igennem fantastisk oplevelse. Her er husene bygget som for 1000 år siden, og du kan opleve vikingesmykker, -håndværk og -brugskunst. Stemningen er meget autentisk. Selv for børn er dette marked et eventyr. Der kan sejles i mini-både og ens kræfter kan måles på vikingelegepladsen. De små kan prøve vikingetøj på og gå på runejagt. Gå ikke glip af denne sommerbegivenhed på din ferie i Vestjylland.

Ravfestivalen på Vejers Strand

Hvert år i september finder den velkendte ravfestival i Vejers sted. Her kan du tage på ravsafari og lære mange interessante ting om rav. Brug tid på at beundre ravsmykkerne eller kig i de åbne butikker for at finde særlige ravskatte.  De smukke ravsmykker kan også beundres i udstillingen.

Nyd din ferie i et af NOVASOLs sommerhuse i Vestjylland og få en uforglemmelig tid. Vestjylland venter på dig!

Ferie i Vestjylland