search

Feriehuse i Sønderjylland

Hvis jeres ferie skal være i et sommerhus i Danmark, så er Sønderjylland et godt udgangspunkt for en aktiv ferie fuld af oplevelser for hele familien. Her finder I et stort udvalg af sommerhuse i Sydøst- og Sønderjylland, som giver jer lov til at holde lige præcis den ferie i ønsker jer. Sønderjylland har meget at byde på, da aktivitetsmulighederne er mange. I kan både nyde godt af de mange naturskabte seværdigheder, historiske skuepladser og sjove familieforlystelser. Er I ude efter et mere afslappet ferieophold, kan I også nyde afspændte dage i ét af vores dejlige feriehuse med små ture f.eks. ned til de skønne og brede sønderjyske strande eller ind til én af de mange hyggelige og historiske byer i området, hvor i vil finde et væld af spændende seværdigheder. Med NOVASOL kan i finde lige det sommerhus der passer bedst til jeres ønsker og krav. 

Hold ferie i et sommerhus ved fantastiske strande i Sønderjylland

Attraktioner og unikke naturoplevelser i Sønderjylland

Når I holder ferie i det store flotte Sønderjylland er der altid oplevelser lige om hjørnet - alt fra historiske mindesmærker til store forlystelsesparker, hvor en hel dag kan udnyttes. De fleste søger i dette område mod de dejlige danske strande, som er omgivet af dale og store grønne arealer, der vokser helt ned til strandkanten. Er det sådan en ferie I er ude efter, kan i f.eks. leje et af vores mange sommerhuse i Hejlsminde, hvor i bl.a. vil finde børnevenlige strande, spændende aktivitetsmuligheder, samt smuk dansk natur. Sønderjylland er et varierende naturparadis, der byder på flotte og uspolerede naturområder, hvor I bl.a. vil opleve det flade marsklandskab og vadehavet i vest og det bakkede fjordlandskab i øst. Sommeren er uden tvivl den mest attraktive periode at besøge Sønderjylland, men lad ikke dette holde jer tilbage fra en efterårs- eller vinterferie i det sønderjyske. Selv i de koldere sæsoner kan hele familien nyde en ferie fuld af oplevelser og gode minder. Sønderjylland byder nemlig også på mange attraktive indendørs seværdigheder, så som Historiecenter Dybbøl Banke, Orion Planetarium i Jels og ikke mindst de mange lokale museer - samt meget andet. Udover dette kan i selvfølgelig også nyde vandreture og kælketure i det knitrende sne, efterfulgt af en hyggelig varmende aften i sommerhuset foran pejsen.

Familieferie i sommerhus

Ferie i grænselandet Sønderjylland

Lejer I sommerhus i det sydligste Sønderjylland, så kan I nemt tage et smut over grænsen og besøge Tyskland. Flensborg Fjord danner en naturlig grænse mellem de to lande og er et utroligt flot område. Kør en tur langs fjorden, med kurs mod Flensborg, hvor i kan besøge den hyggelige bymidte, som bugner af butikker. På byens mange torve eller nede ved den charmerende havnefront kan I holde en pause og nyde en god frokost - eller kaffepause. På køreturen kommer I måske forbi en spændende attraktion eller en smuk naturplet. Gør et stop og nyd at have friheden til selv at bestemme i jeres ferie. I kan også gøre brug af en af de mange grænsebutikker, hvor man kan finde det meste til en god pris. Sommerhusudlejning i Danmark giver de bedste betingelser for en ferie der passer til jer.

Sommerhusudlejning på Als

Lejer I sommerhus på Als eller tager dertil på en dagstur, kan I opleve områdets spændende og dramatiske historie på f.eks. Dybbøl Banke, hvor museets udstillinger meget levende fortæller om områdets historie. I kan også besøge Sønderborg Slot og gå en tur langs fjorden. Selve Sønderborg by er meget charmerende og byder på et rigt udbud af gode restauranter, hyggelige cafeer og hyggelig atmosfære ved havnen. En gåtur langs Gendarmerstien er utrolig smuk og vil bringe jer vidt omkring. På Als finder i også Danfoss Universe, som er en lærerig forlystelsespark for hele familien, hvor man kan lege sig til viden om naturvidenskaben. Book jeres biletter gennem NOVASOL og få rabat på entréen. Vi er sikre på, at uanset hvilken form for ferie I ønsker jer, så kan I finde et sommerhus i Als der passer lige til jeres familie.

Familieferie i Sønderjylland

Sommerhuse midt i den sønderjyske natur

Regionens natur er et kapitel for sig. Lej f.eks et sommerhus tæt ved de store brede sandstrande. Mange af strandene ligger i gåafstand fra sommerhusområderne og ofte i flotte og fredede områder. På Als er der roligt badevand, især ved Kegnæs og Drejet. I området omkring Lillebælt venter ren afslapning ved vandet, med udsigt til en livlig trafik af både store og små skibe. I naturreservatet Hejls Nor kan I gå lange ture og nyde det rige dyreliv. Ved Haderslev kan I nyde skovens dybe stille ro, samt klit - og hedelandskaber, hvor I kan møde store flokke af vildt. Ved Hejlsminde finder I skovene Vargårde og Kalvehøj, hvor I på de højeste punkter kan nyde spændende udsigter. Den fantastiske og varierede sønderjyske natur er en væsentlig faktor, som gør dette område til ét af de mest elskede i Danmark. De mange imponerende naturoplevelser vil uden tvivl stå som nogle af højdepunkterne på jeres ferie, som I sent vil glemme.

Der er ingen tvivl om, at Sønderjylland er et meget spændende sted at leje et sommerhus i Danmark. Vi er sikre på, at uanset hvilken form for ferie I ønsker jer, så kan I finde det i dette område samt et sommerhus der passer lige til jeres familie.

Service hos NOVASOL

Hos NOVASOL gør vi vores ypperste for, at I får den bedste mulige ferie i et sommerhus i Danmark. Derfor har vi sørget for at have servicekontorer placeret i de største ferieområder i Danmark, hvor I kan kontakte os og få hjælp, hvis I har spørgsmål eller brug for et godt ferietip. På det lokale servicekontor sørger vores medarbejdere for alt det praktiske vedrørende jeres sommerhusophold. Personalet taler flere sprog og de er uddannet til lige præcis at hjælpe jer under opholdet, både med de praktiske ting der kan dukke op og med information om området, som de kender godt. Udenfor kontorenes åbningstider er der muligt at kontakte vores kundeservice i stedet for.