Strand og hav er næsten uløseligt forbundet med sommerhusudlejning i Danmark. Vi er utrolig priviligeret med en lang kysstrækning, som byder på den ene skønne strand efter den anden. Ved vores sommerhuse i Juelsminde er der også dejligt badevand og fine strande lige i nærheden. Strandene ved Juelsminde giver mage gode oplevelser året rundt, og er I heldige at finde et sommerhus med havudsigt, så vil I hurtig mærke roen sænke sig, mens I skuer over de blå bølger. 

Strand ved Juelsminde

Hvilke strande ligger tæt på sommerhusene i Juelsminde? 

Spørger man de lokale i Juelsminde, så vil de nok sige, at strandene ved Juelsminde er de allerbedste strande i hele Østjylland. Og der er virkelig også nogle skønne strande i området. Ikke nok med det, så er mange af strandene nær sommerhusområderne i Juelsminde også børnevenlige pga. af det lave vand og de rolige strømforhold. 

  • Storstranden - Om sommeren er det på Storstranden tingene sker. Stranden ligger ved havnen, tæt på en campingplads samt nær centrum af Juelsminde. Der er derfor ikke lang til en god frokost eller en is. Stranden har gode p-forhold, toiletter, badebro, informationstavler og i højsæsonen livredder. 
  • Daugård Strand - Bevæger I jer ind mod Vejle, kommer I til Daugård Strand. Stranden ligger mellem bakker på nordsiden af Vejle Fjord. Her er b.la. rent badevand, toiletter, gode forhold for kørestolsbrugere samt volleybane og borde/bænke. 
  • Sandbjerg Vig Strand - En 5 kilometer lang badestrand nord for Juelsminde. Her er en dejlig sandbund og græsområder til afslapning og leg. 
  • As Vig Strand - Vil I besøge As Vig Strand skal I sætte kursen mod Glud. Midt mellem Glud og Juelsminde ligger As Vig, med en fin og børnevenlig badestrand. Tæt på stranden er der indkøbsmuligheder. 
  • Grønbjerggård Strand: Denne strand kaldes og Strandhuse Strand. Denne strand ligger ved den sydlige del af Juelsminde. Her er store græsarealer og et flot view langs kysten, hvor der ligger sommerhuse helt tæt på stranden. 
Storstranden Juelsminde