Attraktioner i Skagen

Der findes vel næppe andre steder i Danmark, som har samme særlige atmosfære som Skagen. Man kan næsten ikke undgå, at blive lidt forelsket i byen med det unikke lys og de mange solskinstimer.  Skagen har en spændende historie – fra et lille ukendt fiskerleje har byen udviklet sig til det ferieparadis, den er i dag, ikke mindst takket være kunstnerkolonien, der i slutningen af forrige århundredeskifte lod sig betage af den smukke natur og elementernes samspil. Det er b.la. også derfor, at der er så mange dejlige sommerhus i Skagen, som altid er populære blandt såvel danske som udenlandske feriegsæter.  

Ferie Skagen

Museer som kan opleves fra sommerhuset i Skagen

Skagens Museum: Et must når man besøger Skagen. Her kan man se alle Skagensmalernes berømte malerier i fuld størrelse og få et indblik i kunstnernes særlige fællesskab og den spændende historie bag deres lille koloni.

Anchers Hus: Tæt på Skagen Museum, finder I Anchers hus. Huset står fuldstændig uberørt som dengang det berømte kunstnerpar boede der med deres datter Helga, og her føles historien nærværende og autentisk. I Saxilds gård der ligger på samme grund, kan man efterfølgende nyde en kop kaffe med hjemmebagt kage i de hyggelige omgivelser. 

Drachmann hus: Holger Drachmann var en del af Skagens celebre selskab. Den berømte digter var en af de første der opdagede Skagens fortræffeligheder og hans hus står som en levende fortælling om denne excentriske multikunstner.

Kystmuseet Skagen: Som modvægt til Familien Anchers relativ rige hjem, kan man på Kystmuseet se de fattige fiskeres boliger. Her kan I også udforske fiskernes historie og prøve kræfter med at binde vod eller bygge en lille kutter.

Grenen Kunstmuseum/Galleri Rasmus: Vil I opleve lidt mere nutidig kunst, så er det her. Skiftende udstillinger af nutidige kunstnere danner rammen om dette museum, der ligger helt ude på grenen.

Skagen Bamsemuseum: Et absolut must for børnefamilien. De søde bamser, hvoraf mange er historiske, fortæller historien om Skagen, på en måde børn kan forstå. Lige ved siden af Bamsemuseet ligger cafeen, hvor man kan få de lækreste is.

Skagen Bunkermuseum: På vej til grenen finder I Dette monoment fra besættelsen. Gå på opdagelse i de underjordiske gange og se hvordan livet udspillede sig i krigens år for personalet i bunker.

Feriehus Skagen

Guidede ture med masser af historie fra sommerhuset i Skagen

Skagen by arrangere mange vandreture, hvor kan få masser af spændende historier og anekdoter. Turene bookes ved Skagen turistbureau.

  • Byvandring i Østerby: Historisk tur, der slutter med kaffe på Brøndums.
  • Vesterby og den røde skurby: Mød en lokal fisker og hør and skrøner.
  • Kirkegårdsvandring: Her fortæller gravstenene historien.
  • Bunkertur i Skagen. Gå med og få den spændende baggrundshistorie om Bunkernes tilstedeværelse.
  • Skagen havn for de morgenfriske: Her besøges Fiskeaktionen, redningsstations og meget andet.

Mad og drikke til ferien i Skagen 

Der findes et utal af restauranter og cafeer i Skagen by, så der er noget for enhver smag og pengepung. Flere af restauranterne er ikoniske og er et besøg værd, alene pga. af stemningen eller historien. Husk at bestille bord!

  • Brøndums Hotel: Nyd en fantastisk fiskefrokost eller en dejlig middag i de historiske omgivelser. Om sommeren kan man sidde i haven og spise.
  • Skagen Fiskerestaurant: Fyldt med atmosfære og sand på gulvet. Om sommeren kan man sidde ude betragte livet på havnen (og selv blive betragtet).
  • Ruts Gourmet: Her får I eksklusiv forkælelse af alle sanser med udsøgte råvarer. I Ruts Brasserie, kan I nyde den gode kvalitet til lidt lavere priser.
  • Restaurant Hyttefadet: Traditionsrig restaurant med strandbar. Hyttefadet er stedet hvor ”man” mødes.  
  • Skagen Bryghus: Berømt bryghus, hvor I kan smage forskellige friskbryggede øl sorter. I højsæsonen er der levende musik om lørdagen. Man kan også spise på bryghuset eller deltage i en rundvisning. 

Når et sommer i Skagen danner rammen om jeres ferie i Danmark, har I mulighed for selv at tilberede de lækre råvarer og nyde et måltid på terrassen.  I kan købe friske fisk på havnen samt pålæg og kødvarer ved den berømte slagter Munk. Der findes også mange gård – og specialbutikker, hvor I kan få nyhøstede grøntsager og hjemmelavede pølser. Der findes også barer, værtshuse og diskoteker i Skagen. Åbningstider og besøgsantal svinger dog relativt meget afhængig af sæson.

En tur på strøget i Skagen, kan få ethvert dankort til at gløde! Her er langt mellem de traditionelle souvenirbutikker, til gengæld findes der masser af kvalitetsbutikker, hvor man kan få et skønt minde med hjem, eller få fornyet garderoben.

Sommerhus i Skagen

Tips og tricks til jeres ferie i Skagen 

Når man er i Skagen, er en tur ud til spidsen af grenen et must. Fra parkeringspladsen og ud til spidsen er der ca. 30 min. gang og man går det første stykke i klitterne og kommer bl.a. forbi Drachmanns grav og flere bunkers. Alternativt kan man tage ture til spidsen med sandormen, som er en slags åben bus.

Gå heller ikke glip af en tur til solnedgangskiosken, hvor man traditionen tro, nyder en is, mens man ser solen forsvinde i havet.