Attraktioner i Klitmøller

Det nordlige Vestjylland byder på en lang række aktiviteter og attraktioner til enhver smag. Her er Limfjorden i øst, Vesterhavet i vest og man oplever virkelig Vesterhavets enorme kræfter i dette område. Klitmøller en hyggelig lille fiskerby, som er præget af et urbant surfermiljø med de mange strandpromenader, hvilket giver et unikt bymiljø. Vorupør er også en lille autentisk fiskerby, som er spækket med historiske bygninger og et livligt byliv. Her finder I flere strandpromenader, samt en stor strand terasse, som giver rig mulighed for en ferie både på stranden og i byen. På jeres sommerhusferie i Nordjylland finder I mange museer om alt fra kunst og kultur til 2. verdenskrig. Heriblandt findes Vourpør Museum, Limfjordscentret Doverodde Købmandsgård, bunkermuseet Batteri 1, samt Vikingegravpladsen. Klitmøller og Vorupør er indbegrebet af vind, bølger og rå uspoleret natur med Vesterhavet på den ene side og Nationalpark Thy på den anden. Dette ligger grundlaget for en aktiv ferie for hele familien, da der er fyldt med aktiviteter og seværdigheder.

Ferie i Thy

Sommerhuse og oplevelser i Klitmøller

Klitmøller er også kendt som Cold Hawaii grundet de fantastiske surf forhold, samt de mange tilbagevendende turister fra nær og fjern, som kommer for at opleve et af Nordeuropas bedste surf-spots og et af verdens bedste steder at windsurfe. Her kan I også selv prøve kræfter med de mange vandsport på en af byens surfskoler, hvor der udlejes udstyr til alle størrelser. Klitmøller byder dog på meget mere end bare vandsport. I kan ride, cykle eller bare gå på en vandretur gennem naturområdet, hvor der gemmer sig masser oplevelser. I kan også leje en havkajak og se kysten og byerne fra havet eller tage på en hyggelig svømmetur i Nors eller Vandet sø, som er nogle af Danmarks reneste søer. Her kan I finde flere sjældne vandplanter og der er også mulighed for at lystfiske i markerede områder - se NOVASOLs lystfiskerhuse, hvor der er plads til feriens fangst. Nationalpark Thy giver også mulighed for at prøve kræfter på golfbanen i udkanten af Klitmøller.

Ferie i Klitmøller

Sommerhuse og oplevelser i Vorupør

Vorupør giver oplevelser for hele familien, og kan nemt besøges under ferieni Klitmøller. Fiskerbyen byder på alt fra shopping til kunst og kultur, samt en lang række aktiviteter i nærområdet. På byens store strand terasse kan I nyde specialiteter fra de lokale restauranter med udsigt ud over havet - uden at få sand mellem tæerne. Vorupør byder også på surf-discipliner ved nogle af Nordeuropas bedste surfspots og Danmarks bedste sandstrande, samt vidunderlige ture gennem den uspolerede natur i Nationalpark Thy. Vorupør har også sit eget museum bygget i det gamle skibsværft, hvor I kan lære om fiskernes liv på havet i gamle dage. Her finder i også byens turistkontor. Vorupør er et fantastisk udganspunkt når I lejer sommerhus i Danmark, hvor I aldrig har langt til mindeværdige oplevelser.

Ferie i Vorupør

Andre seværdigheder i området

I området omkring Klitmøller og Vorupør ligger der mange spændende seværdigheder. Hvis I tager nordpå vil I kommer forbi Hanstholm, som er en større fiskerby. Her kan I besøge havnen og deltage i fiskeauktionen eller tage et smut forbi et af de mange fyrtårne. Museumcenter Hanstholm er bestemt også et besøg værd. Her finder i et museum indbygget i Nordeuropas største befæstning fra Anden Verdenskrig, hvor man bl.a. kan lære om hvordan soldaterne levede samt udforske den 3.000 m2 store bunker. Tager I en gang længere nordpå til Hirtshals, kan I besøge Nordsøen Oceanarium, Nordeuropas største akvarium. Oceanariet skifter aktiviteter og tema året rundt, så der er altid noget nyt at se og prøve. Lidt sydøst for sommerhusområderne i Klitmøller og Vorupør ligger Højriis Slot, hvor hele familien kan løse et mordmysterie og nyde den smukke natur omkring. Forsætter I lidt længere sydøst finder I Mønsted Kalkgruber, verdens største kalkmine med mere end to kilometer labyrint af minegange. Der er altid et væld af seværdigheder tæt på, når I tager på sommerhusferie i Nordjylland med NOVASOL Feriehusudlejning.