Strande i Nordjylland

Rigtig mange vælger Nordjylland når de skal leje et sommerhus i Danmark. Grundene til at vælge disse to steder er mange, men ikke mindst er de skønne badestrande afgørende for, at mange vælger at leje et sommerhus i Nordjylland. Hertil kommer charme, byliv, aktiviteter og selvfølgelig skøn natur.

Strande Nordjylland

Sommerhuse ved de skønne nordjyske strande

  • Blokhus Strand: Den brede strand med hvidt sand og høje klitter, er et skønt sted for hele familien. Her kan I for alvor få slappet af, hvis det er det I trænger til, men I kan også kaste jer i bølgen blå eller lave aktiviteter på vandet. Her er nemlig gode muligheder for windsurfing. I kan som regel købe friske fiske på stranden hver dag, året rundt. Så kan I runde dagen af med lækker fisk på grillen, hjemme i sommerhuset.
  • Løkken Strand: Her har I en af Nordeuropas dejligste strande med fint sand og rent vand. Stranden er meget lang og børnevenlig. De små hvide badehuse, som står på stranden om sommeren, giver en helt særlig stemning. Det er tilladt at køre i bil på stranden, men der findes også en bilfri zone. Mod nord kan I se flere bunkere fra Anden Verdenskrig. På stranden ved Sdr. Strandvej trækker fiskerne stadig deres både op på land. Har I selv lyst til at kaste snøren ud efter friske fisk, så kan det lade sig gøre fra molen. 
  • Grønhøj og Kettrup: Bred sandstrand med gode bade- og aktivitetsmuligheder. Ingen nedkørsel til stranden i Kettrup.
  • Nr. Lyngby: Sandstrand, ikke så bred, med stejle skrænter. Trappe ned til stranden forskellige steder og stejl nedkørsel. Gode muligheder for paragliding og hanggliding.
  • Lønstrup: Sandstrand, ikke så bred, med stejle skrænter, som er rigtig sjove at lege i. Der er en trappe ned til stranden. Biler er ikke tilladt på stranden, så her er virkelig plads og mulighed for masser af leg i sandet. 
  • Skallerup Klit og Nørlev Strand: God badestrand, hvor I kan tage bilen med ned på. Stranden ligger nær Skallerup Klit feriecenter. 
  • Tornby: God badestrand, som er lidt smallere end andre starnde i området. I må gerne køre på strandene.
  • Rødhus: Bred sandstrand med god plads til drageflyvning.
  • Saltum: Bred sandstrand, med dejligt fint sand og god badevandskvalitet. Der er nedkørseler fra flere feriehusområder.

I kan altså roligt vælge et sommerhus i Nordjylland næste gang i vil have en vaskeægte badeferie

Inden I tager håndklædet under armen og sætter kurs mod strande, så kan det vær een god ide lige at genopfriske de gode baderåd. Har I børn med til strande, så kan I evt. printe denne oversigt over De Gode Baderåd, og gennemgå den sammen med børnene. Så er alle klædt godt på til en dejlig dag ved vandet. 

Sommerhuse i Nordjylland

Nordjylland har altid været et af de mest besøgte områder i Danmark, særligt til sommerferien. I hele Nordjylland ligger der sommerhuse, som åbner op for feriegæster fra hele verden, Nogle ligger i de lyngklædte landskaber, nogle ganske tæt på havet og andre i de kendte feriebyer som Løkken, Blokhus, Skagen og Sæby. Både langs den nordjyske vestkyst og den nordjyske østkyst kan I leje sommerhuse til jeres ferie. I kan nemt komme rundt i hele Nordjylland uanset på hvilke side i lejer et sommerhus og der er rigtig meget at opleve. Museer, forlystelsesparker, gallerier og stemningsfulde feriebyer giver masser af oplevelser til ferien, for hele familien. 

Udlejning sommerhus Nordjylland