Attraktioner i Blokhus

Nordjylland generelt er fuld af aktiviteter og seværdigheder. Faktisk er husene her blandt de mest efterspurgte sommerhuse i Danmark. Blandt de mange naturseværdigheder finder i for eksempel den kendte Grenen, Danmarks nordligste punkt, nord for Skagen, men også Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, museerne i Skagen, og selvfølgelig Skagensmalerne er en fast bestanddel af ferien til Nordjylland. Indenfor 1 times kørsel finder I en lang række andre aktiviteter, attraktioner og forlystelser som bl.a. Fårup Sommerland, Farm Fun, Nordsørn Oceanarium og Ålborg Zoo. I lokalområdet finder I bl.a. aktivitetscentret Action House i Løkken, et stort antal golfbaner samt diverse vandre- og cykelstier samt utallige seværdigheder nær Blokhus og Løkken. 

Oplevelser ved Blokhus

Naturen er nok Nordjyllands største seværdighed og en som hele familien kan være med til at udforske året rundt. Omringet af hav, fantastiske badestrande og med flere solskinstimer end i resten af Danmark står Nordjylland som noget helt unikt. Det er også hjem til en række naturseværdigheder såsom Råbjerg Mile, Grenen ved Skagen, Limfjordens smukke omgivelser og meget mere. I vil altså ikke løbe tør for aktiviteter og steder at udforske, når I er på sommerhusferie i Nordjylland. 

I Pinsedagene kan I deltage i den årlige Wind Festival, som finder sted både på strandene ved både Løkken og Blokhus. Her fyldes himlen med farverige drager og I kan prøve forskellige aktiviteter med vinden i fokus. Har I lyst til selv at prøve kræfter med drageflyvning, så kan I bygge jeres egen drage. 

Wind festival Blokhus

Tag i Fårup Sommerland med NOVASOL 

Lejer I et sommerhuse i Blokhus, er I tæt på Fårup Sommerland. Her er der nok at opleve og prøve, uanset hvor stor man er. Her er store udfordringer til større børn og barnlige sjæle - og små udfordringer til de mindste af vores gæster - så alle er garanteret en skøn dag. Action, fart og spænding i Actionland, gode oplevelser til alle vandhunde i Aquaparken og masser af andre oplevelser og attraktioner er i vente i Fårup Sommerland. Som gæster hos NOVASOL kan I få rabat på entréen, når I lejer sommerhus i Nordvestjylland.

Med et sommerhus i Nordjylland kan hele familien opleve Nordsømuseet, hvor I kan se stort set alle Nordsøens fiskearter og pattedyr og mere til. I de store bassiner og akvarier finder I bl.a. sæler, blæksprutter, hajer og et stort antal af Nordsøens andre fiskearter og pattedyr. En herlig dag for hele familien venter jer i Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

Faarup Sommerland

Tur til Aalborg Zoo, storbyliv og ikke mindst Skagen 

I Aalborg Zoo står I ansigt til ansigt med eksotiske truede dyrearter. Her kommer I helt tæt på ca. 138 arter, svarende til ca. 1.300 spændende dyr fra hele verden. Mød bl.a. elefanter, løver, aber, bjørne, leoparder, tigre og mange, mange flere dyrearter. Aalborg er en af landets største Zoos og er bestemt et besøg værd. Har I taget turen til Aalborg, så tag også en gåtur rundt i byen. Aalborg Zoo ligger tæt på centrum. I Aalborg er der alt hvad der skal være i en større dansk by; butikker af alle slags, cafeer og restauranter, hvor I kan slutte feriedagen af med aftensmaden, inden turen går tilbage til sommerhuset. Der er også flere gode museer og hyggeligt nede ved havnen, hvor der også er et havnebad. 

Skagen er et af de helt store trækplastre, når der holdes ferie i Nordjylland. De gule skagenshuse, de små gader og den dejlige natur, er noget, som de fleste feriegæster glædes over. Om sommeren nydes livet på cafeerne og restauranterne, som naturligvis har frisk fisk på menuen. Skagen har altid været en kunstner by og i de mange gallerier udstiller både lokale og international kunstnere deres værker. På Skagen Museum kan I beundre værkerne af Drachmann og Ancher, som om noget har været med til at sætte Skagen på verdenskortet. I kan også besøge Drachmanns og Anchers private boliger. Bamsemuseet i Skagen er et hyggeligt og sjovt for alle aldre. Forelsker I jer i Skagen og vil I gerne tilbage, så udlejer NOVASOL også mange feriehuse og ferielejligheder i Skagen

Sommerhus Skagen