På Vestfyn ligger købstaden Assens, der emmer af romatik og atmosfære. Når I vælger at leje et sommerhus i Assens, er I samtidig tæt på spændende attraktioner, skøn natur og fine seværdigheder. 

Det kan I opleve i købstaden Assens

Den gamle købstads historie går helt tilbage til middelalderen, derfor kan I overalt mærke historiens vingesus og indsnuse den autentiske atmosfære. I kan slentre en tur på de toppede brosten og se de historiske købmandsgårde, der er bevaret i byens centrum. Lad også turen gå forbi Vor Frue Kirke, som er helt speciel med sit ottekantede tårn. I bør også besøge den gamle toldbod på havnen og Assens mini-by, der er en tro kopi af de gamle huse, indenfor byporten. Shop amok i de hyggelige gader, hvor I finder mere end 50 specialbutikker og flere hyggelige cafeer og restauranter.

Attraktioner i Assens

Assens for de kultur- interesserede

Når I lader et feriehus i Assens danne rammen om jeres ferie, ligger der flere spændende museer helt tæt på. På Hørvævsmuseet kan I se hvordan man væver damask på en mere end 100 år gamle væv. I kan også lære alt om dyrkning og bearbejdning af hør.  Er I mere til biler, bør I besøge den sjove udstilling på Skoda Museet. Her kan I se en spændende samling af Skodaer, som er et resultat af entusiasters interesse for netop dette bilmærke. I kan også besøge Frihedskæmper Jens Tolstrups barndomshjem, hvor der findes en spændende udstilling om tiden under besættelsen.

Hvis I har interesse for kunst, er det en god ide at stikke hovedet indenfor i Galleri Sulegaarden og se de skiftende udstillinger af både danske og udenlandske kunstnere. Galleriet ligger i smukke historiske bygninger, som i sig selv er et besøg værd. Galleri Langager er et andet spændende galleri, der er et besøg værd. Med en skøn beliggenhed mellem bølgende bakker og med udsigt over Lillebælt, ligger det spændende galleri, der bl.a. rummer grafik, keramik, glas, træ og skulpturer. I Assens´ omegn vrimler det desuden med smukke herregårde og godser. Oplev f.eks. Hagenskov Gods, Krengerup Gods med den smukke park og Brahesborg Gods med den fredede hovedbygning.

Natur- og dyreoplevelser ved Assens

I Vissenbjerg finder I Reptile Zoo, hvor I kan komme helt tæt på krybdyr og padder. Se krokodiller, slanger, frøer og mange andre eksotiske dyr. Skandinaviens største fugle-zoo ligger også i nærheden af Assens. Her kan I opleve over 800 fugle fra hele verden, bl.a. papegøjer, påfugle og strudse. I Fugle Zoo finder I også en legeplads for familiens yngste og en hyggelig cafe. En anderledes naturoplevelse får I på en skinnecykeltur. Tag familien med og nyd de skønne omgivelser med udsigt til Helnæs Bugten og det gamle fiskerleje Thorup Huse. Undervejs findes der rastepladser, hvor I kan nyde jeres medbragte mad. Turen går mellem Tommerup station og Assens.

Ferie i Assens

Tag på udflugt til Odense

Fra Assens er der kun ca. 45 minutter køretur til Odense, hvor der venter jer et hav af seværdigheder. Her kan I blandt meget andet se H. C. Andersens hus og Odense Zoo. I må heller ikke gå glip af det idylliske bycentrum med toppede brosten og historiske bindingsværks huse.

I vil opleve, at der er utrolig mange spændende oplevelser, uanset hvor på Fyn I lejer et sommerhus. Så brug endelig lidt tid på, at udforske de mange muligheder hjemmefra, så I får en masse nye input og fælles oplevelser med hjem fra ferien. 

Hvorfor leje sommerhus i Assens?

Der findes mange skønne steder at leje sommerhus i Danmark. I skal vælge et feriehus i Assens, hvis I vil langt væk fra masseturisme og hurlumhej. Hvis I drømmer om idyl, skøn natur, hyggelige købstæder og ren afslapning, er Assens det perfekte valg for jer.

Feriehus Assens