Hvis du drømmer om en ferie, hvor du kan opleve alt fra imponerende naturområder til eventyrlige ture på vandet i selskab med selveste H. C. Andersen, bør du overveje at leje et af NOVASOLs sommerhuse på Fyn. Med sommerhusudlejning på Fyn vil du med garanti få en fantastisk ferie fyldt med oplevelser for hele familien, og når I tager hjem fra ferien igen, vil der ikke længere herske nogen tvivl om, hvorfor man siger at ”Fyn er fin”. Udvalget af aktiviteter på Fyn er nemlig ikke kun stort men også meget varieret. 

Aktiv ferie på Fyn

Cykelferie på Fyn

Holder du af at være aktiv på din ferie? Så er Fyn den ideelle destination for dig – hele øen har et varieret terræn, der er perfekt til lange cykelture. Der er net af markerede cykelruter på i alt 1200 km, der tager dig forbi flade strækninger langs kysten, bakkede landeveje, gennem skove og hyggelige landsbyer. Skal der lidt mere fart over feltet kan du også køre på mountainbike på nogle vildere ruter, der nok skal få adrenalinen til at pumpe. I den anden ende af skalaen finder man skinnecyklen, hvor man udskifter action med en rolig tur gennem naturen. Ruten løber mellem Tommerup St. og Assens og er i alt 30 km lang – her kører man igennem grøn natur, og kan nyde udsigten til blandt andet Helnæs Bugten og Dreslette kirke.'

Efter en dejlig dag på de fynske veje, går turen hjem til sommerhuset. Her kan der flades ud i sofaen eller i solen på terrassen, mens I reflekterer over dagens oplevelser. I kan roligt vælge sommerhusudlejning på Fyn, hvis I sætter pris på hjemlige omgivelser med plads og ro til afslapning. 

Cykelferie på Fyn

           

Oplev den fantastiske natur nær dit sommerhus i Danmark

Lejer du et af NOVASOLs sommerhuse i Danmark på Fyn må man ikke gå glip af at bruge tid i naturen, der pryder øen. Tag på gåture langs kysten eller på vandreture i naturområderne – og hvis du er blevet træt i pusselankerne kan du også opleve Fyns natur fra hesteryg.

Fyn byder også på en række aktiviteter for de vandsportsinteresserede – lej en kajak eller en kano og sejl på Odense Å eller prøv kræfter med paddleboarding! Et besøg til den øde ø, Æbelø, vil uden tvivl også være en helt unik oplevelse. Øen er præget af store skovområder, men også sletter, hvor man kan være heldig at se dådyr græsse. Man kan kun komme til Æbelø gennem vandet, så enten skal man sejle derhen, men man kan faktisk også gå dertil, da turen derud kun er cirka 4 km lang. Vælger man at gå derud er det en god ide at orientere sig om hvornår der er tidevande.

Aktiviteter på Fyn

Kulturelle aktiviteter på Fyn

Fyn mangler heller ikke noget på den kulturelle front. Der ligger i alt 123 slotte og herregårde på øen, og det ville være synd, hvis du ikke fik oplevet i hvert fald et par stykker af dem – for eksempel Egeskov Slot, der udover at være et prægtigt slot også har en tilhørende labyrint og adventurepark, så de yngste feriegæster også får en sjov dag. Hvert år bliver der også afholdt den hyggelige festival Heartland, der kombinerer musik, kunst, talks og god mad på slotsgrunden.

Hvis Egeskovs adventurepark ikke er nok for de små krudtugler, så ligger der en lang række af lignende parker rundt omkring på Fyn, såsom Gorilla Park, Funky Monkey Park og Løvens Hule.

Hver mandag til fredag hen over sommeren sejler Eventyr på Åen på Odense Å. Hele familien vil få en fantastisk tur når selveste H. C. Andersen fortæller sine eventyr, mens de bliver fremført af skuespillere på bredden. En af de rigtig gode aktiviteter på Fyn, som hele familien vil synes om. 

En sommerhusferie på Fyn bliver alt andet end kedelig, og med sommerhusudlejning fra NOVASOL finder du nemt et feriehus i Danmark, der giver dig det bedste udgangspunkt for at give dig i kast med alle de sjove aktiviteter øen har at byde på.

Rejseguide til Fyn kan I finde flere gode informationer om oplevelser og attraktioner til jeres ferie på Fyn. 

Oplevelser på Fyn