Ferie på Fanø

Mange turister lejer år efter år feriehuse i Danmark og det forstår vi godt. Fanø er en urtoligt populær feriedestination hos både danske og udenlandske turister og byder på masser af oplevelser og aktiviteter, der kan danne ramme en skøn ferie. Tårnhøj himmel og frisk havluft. Fanø tilbyder begge dele og meget mere. Den idylliske ø i Vadehavet trækker med sin smukke natur og afslappede stemning, og mange besøgende, som vender tilbage år efter år.

Sommerhus Fanø

Feriehus på Fanø

Det behøver ikke at koste en bondegård at leje et feriehus - heller ikke på Fanø, der er et af de mest populære feriesteder i Danmark. Hos NOVASOL tilbyder vi jer at leje ferieboliger på Fanø i forskellige kategorier og prisklasser. Vi hjælper gerne med at finde feriehuset, der passer netop til jeres ferie. Er valget faldet på Fanø som næste feriedestination, kan I også her vælge blandt store og små feriehuse, nye som gamle. Vil I gerne have familiens firbenede familiemedlem med på ferie, skal I blot huske at søge efter vores mange husdyrvenlige ferieboliger, hvor hunden kan komme med helt uden ekstra omkostninger. I kan også få et feriehus med gode faciliteter til lystfiskeren, hvis I gerne selv vil fange aftensmaden - så skal I se vores lystfiskerhuse, hvor der er taget højde for renseplads og tilstrækkelig frysekapacitet. For nogen er det vigtigt at kunne starte hver feriedag med en svømmetur i bølgen blå eller slutte dagen med en afstressende svedetur i feriehusets sauna. For andre er det vigtigere at feriehuset emmer af stilfuld enkelhed. Når I lejer et feriehus på Fanø, gennem NOVASOL, vælger I selv hvad der er vigtigst for jer.

Fanøs fristelser

Med sine 56 km2 naturlige skønhed tager Fanø pusten fra de fleste. Her er fyldt med sanselige oplevelser - lyt bare til Vesterhavets bølger og nyd den allestedsnærværende duft af saltvand og marehalm. Eller nyd en solnedgang fra klitterne. Hop på cyklen og sus afsted, den bedste måde til også at få de små ferieoplevelser med hjem. Nyd de smukke bindingsværkshuse med de flotte velholdte haver og lad tankerne flyve tilbage til en fordums tid. Lad jer friste af gårdbutikkernes udvalg af lokale friske grøntsager og frugter, som alle vil nyde med velbehag. Vadehavsøen kryber helt ind i sjælen, hvis I giver den lov.

Feriehus Fanø

NOVASOL Feriehusudlejning på Fanø

NOVASOL har eget kontor på Fanø og har i løbet af årene opbygget et bredt udvalg af ferieboliger på Fanø. Ferieboligerne vil være en dejlig base for jer, som ønsker at opleve de mange smukke og spændende seværdigheder som Fanø tilbyder. Uanset om I er en stor familie eller et par, så finder vi gerne ferieboligen som passer til jer.