Attraktioner på Djursland

Hvis I vælger at leje sommerhus på Djursland, er der et væld af attraktioner for alle. Uanset om I er til rene naturoplevelser eller til leg og læring, så er der nok til alle.

Et sommerhusophold på Djursland behøver bestemt ikke at være kedeligt. De mange attraktioner på Djursland samt den smukke natur vil sikre, at der er forskelligartede oplevelser, uanset hvornår på året, der lejes en feriebolig på dejlige Djursland.

Djurs Sommerland

Den ultimative familieattraktion på Djursland

De fleste familier, der vælger at holde ferie på Djursland i løbet af sommerhalvåret, vælger at besøge Djurs Sommerland. Djurs Sommerland er Nordens største sommerland, beliggende ved Nimtofte, på den nordlige side af Djursland. I den store og flotte park er der et væld af sjove og skøre forlystelser, for legebørn i alle aldre. Når I har betalt entréen i Djurs Sommerland, er alle forlystelser ganske gratis at benytte. Det eneste, man derfor selv skal sørge for, er mad og drikke, som I enten selv kan medbringe eller købe i parken. På den måde kan man sagtens få mere end én dag til at gå i Djurs Sommerland.

Det er bestemt ikke kun i Djurs Sommerland, at der venter super gode oplevelser, som I nemt kan besøge fra jeres private feriehus på Djursland.  

De vildeste dyreoplevelser nær jeres sommerhus på Djursland

Er der små dyrepassere i familien, kan det også anbefales at besøge enten Ree Park eller Skandinavisk Dyrepark. I Ree Park er der mulighed for, at komme ud på den vilde savanne, på en guidet jeep-køretur. Her kommer I tæt på dyrene og får samtidigt lært en masse om dyrene og om livet på den afrikanske savanne. I kan også vælge at tage turen rundt hos de nordamerikanske dyr. Denne rundtur foregår i et fint tog. Her I kommer også helt tæt flotte dyr som bjørne og ulve. Er I heldige, kan I måske få lov til at opleve dyreungerne lege.

Vælger I at besøge Skandinavisk Dyrepark, kan I opleve en lang række af de forskellige dyr, der lever i Skandinavien. Her er store isbjørne, som muntre sig i vandet, flotte elge, smukke ørne og mange andre dyr. I kan også fodre både hjorte og geder samt opleve flotte ørneshows. Ved indgangen er der en stor legeplads, hvor ungerne kan få lov til at slå sig løs.

Ree Park

Et hajfyldt univers for hele familien

På havnen i Grenå, finder I et spændende og hajfyldt akvarium med små og store hajer samt andre havdyr fra hele verden. På Kattegatcentret er der også en lang række aktiviteter hele året for børn og voksne i alle aldre. Oplev livet under havets overflade, se hajerne blive fodret og få en masse god viden om de dyr, der befinder sig i havene omkring Danmark.

Den smukke natur omkring jeres sommerhus på Djursland

Når I vælger at benytte jer af sommerhusudlejning på Djursland, er det også vigtigt at huske den unikke danske natur, der ligger på ”næsen af Jylland”. Her kan det anbefale, at slå sig løs i Nationalpark Mols Bjerge, hvor der er stier rundt i det bakkede landskab. Husk at følge stierne, da de er græssende køer og heste i nationalparken, som sætter pris på lidt privatliv. I Mols Bjerge er der mange forskellige planter og dyr, der er helt unikke for området, og som ikke kan findes andre steder i Danmark. Så har I øjnene med jer, kan I være heldige at opdage en helt ny art. I Mols Bjerge finder I også Molslaboratoriet, hvor leg og læring er i centrum. På Molslaboratoriet er der aktiviteter året rundt, for alle, som har en lille biolog gemt i maven.

Mols Bjerge

Mærk historien på Djursland

Hvis familien er til store skibe og en masse underholdning, kan vi også anbefale Fregatten Jylland. Fregatten Jylland har åbent hele året. På Fregatten afholdes en lang række arrangementer i løbet af sommeren samt i diverse skoleferier. Fregatten Jylland er beliggende ved havnen i Ebeltoft, og er nærmeste nabo til det flotte Glasmuseum, som også er værd at besøge, i løbet af jeres ferie på Djursland.

Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum

Herregården Gammel Estrup er beliggende ved Auning, på den nordlige side af Djursland. På herregården er der hele året en lang række aktiviteter, der viser hvordan livet har været på herregårde op gennem tiden. Gammel Estrup huser i dag både herregårdsmuseum og Det Grønne Museum, der giver børn og voksne et indblik i dansk landbrugsliv gennem århundrederne. Det Grønne Museum er det nationale museum for jagt, skov, landbrug og madkultur. På markerne omkring museet er der oprindelige danske husdyrracer som køer, grise, geder, får og høns. Børnene kan komme tæt på dyrene, og der er altid særlige aktiviteter i skoleferierne, såsom høstdage, dyreskue og æbledage. Året igennem vil I desuden kunne deltage i Det Grønne Museums aktivitetsdage eller følge de mange frivillige laugs arbejde ude og inde.

Til museet hører desuden en Landbrugsbotanisk Have med humlehave og æbleplantage, med op til 281 oprindelige danske æblesorter. På museet er der store legepladser, både ude og inde, og den gamle smedje, er et arbejdende værksted, hvor man kan se smeden udforme hestesko, søm og andre genstande af jern. I Madens Hus er der fokus på den danske madkultur. Her kan I selv deltage i historisk madlavning i fire forskellige køkkener: Et ildstedskøkken fra 1600-tallet, et køkken med brændekomfur fra 1880’erne, et køkken fra tiden omkring 2. verdenskrig samt et køkken fra 1960’erne.

Hvis familien har mod på en køretur, er Aarhus og Randers bestemt også værd at besøge. Både Randers og Aarhus er beliggende indenfor ca. 1 times kørsel, alt efter om I lejer en feriebolig på det nordlige eller det sydlige Djursland.

Attraktioner på Djursland

NOVASOLs kundefordele i Danmark 

NOVASOL har forskellige rabataftaler med flere attraktioner i Danmark. I kan læse mere om aftalerne og hvordan I gør brug af dem, på siden som omhandler vores kundefordele. Vores lokale kontorer står også gerne klar til, at dele tips og ideer med jer, så I kan få en fantastisk ferie i en af vores ferieboliger i Danmark.