Vinterferie i Tyskland for store og små
I Tyskland er skiområderne børnevenlige og overskuelige, og så er der masser af aktiviteter udover skiløb. Her finder I både alpincentre, langrendsspor, skøjtebaner og kælkebaner, så der er noget for enhver smag og alder til en sjov vinterferie i Tyskland. Skal I på ski for allerførste gang, kan I tage på skiskole og leje alt nødvendigt udstyr på stedet. I kan selvfølgelig også leje langrendsski. Mange af områderne har snekanoner, hvis nu det hvid guld ikke kommer fra oven, klarer de det selv.
Vinterferie i Tyskland med plads til sjov og hygge
Lejer I en feriebolig i Tyskland til vinterferien, kan I bygge snemænd, lave snehuler, kælke og hygge jer indendørs med ild i brændeovnen og varm kakao. Den klare luft og alle de mange udendørs aktiviteterne er gode for både sjæl og legeme. En fantastisk, nærværende måde at være sammen på. Da Tyskland samtidig har rige kur-traditioner, er det altid muligt at kombinere vinterferien med forkælelse i et kurbad, medmindre I vælger en af de private feriehuse med pool og wellness. Prisniveauet i Tyskland er generelt lidt lavere end i Danmark, så et feriehus i Tyskland, er også et godt valg i forhold til feriebudgettet.

Vinterferie i Tyskland med masser af idyl
De områder i Tyskland, der egner sig til vinterferie har det tilfælles, at de emmer af idyl og Alpe-romantik. Når I har brugt dagen på pisten eller i sneen, er det dejligt at hygge sig på et lokalt spisested med lækre specialiteter. I kan også tilberede jeres egne måltider hjemme i ferieboligen og nyde maden i ro fred. Vinterferie i Tyskland er for jer der gerne vil prøve vinterferie eller ski – nemt og bekvemt og uden at det koster en bondegård.