Lyse og lune sommeraftener langs de tilsyneladende uendelige kyster og skovenes dybe stille ro. Vilde og hvinende feriefavoritter, der får det til at kilde i maven hos både børn og barnlige sjæle. Summende storbyer, historiske købstæder og søvnige øer, der bare venter på at blive udforsket. Og selvfølgelig alt det derimellem, der tilsammen gør det danske sommerland til noget helt særligt.   

Danmark er dejlig, og vores lille land er et overflødighedshorn af store oplevelser. Find inspiration, tips og tricks til sommerferien i Danmark herunder.  

God sommer!

Find inspiration, tips og tricks til sommerferien herunder. Læs blandt andet om gratis adgang til

svømmehal og badeland

, de 5 bedste isboder og -mejerier, ø-hopping i det danske farvand, glæden ved lystfiskeri samt en oversigt over de 10 mest populære attraktioner i vores lille land. 

 

Kalder alle badenymfer & vandhunde  

Vidste I, at NOVASOL har mere end 1000 sommerhuse med gratis adgang til svømmehal og badeland? Herinde er klimaet altid tropisk, og hvis vi kender det lunefulde danske sommervejr ret, så er det nok en god idé at have en plan B i baghånden.   

Se vores store udvalg af huse med fri adgang til svømmehal og badeland her.  

1, 2 eller 3 kugler?   

Ingen sommerferie uden is, og rundt om i det danske sommerland er der heldigvis aldrig særlig langt til den nærmeste. Vi har fundet frem til 5 isboder og -mejerier, der med garanti sætter gang i mundvandet, og så er spørgsmålet vel egentlig bare, om den skal være med 1, 2 eller 3 kugler.  

Thy Øko-is: Midt i det store naturområde, Vejlerne, ligger den lille økologiske gårdbutik Nedergård og Thy Øko-is. Isen er italiensk inspireret og lavet af mælk og fløde fra gårdens egen besætning af køer.   

Møn Is: Opskriften er ikke hemmelig hos Møn Is, hvor det hele handler om friske råvarer og masser af fløde. Fossil-isen, der er opkaldt efter Møns mange istidsfund, er med pebermynte og lakrids.  

Kalas Bornholm: Isen og udsigten kæmper om opmærksomheden hos Kalas, der ligger i Sandvig på Bornholms nordspids. Hos Kalas smager isen af de frugter og bær, der kan findes på solskinsøen.  

Frydendal Ismejeri: Hos Frydendal Ismejeri ved Sønderborg producerer man ud fra konceptet ’bondegårdsis’. Det betyder, at mælken skal komme fra egne køer og ingredienserne fra lokalområdet.    

Fredis: Fløden er skiftet ud med sødmælk hos Fredis i Løkken, men det smager isen bestemt ikke dårligere af. Flere af smagsvarianterne er udviklet i samarbejde med andre lokale producenter.  

 

Ø-hopping  

På Fanø kan I plukke østers direkte op af havbunden. På Fejø er der æbleplantager så langt øjet. Og Samsø smager bare af nyopgravede kartofler. De danske øer genoplever for tiden en regulær renæssance og fælles for dem alle er, at de hver især er helt deres egen. Netop nu er der endnu en god grund til at besøge en af Danmarks 72 beboede øer, da der, som en del af regeringens sommerpakke, er billig eller helt gratis overfart på en lang række færger.   

Læs mere om ø-ferie i Danmark lige her. 

 

sommerhuse tæt på lystfiskeri

Sæt madding på krogen  

Alle ved, at aftensmaden bare smager lidt bedre, når man selv har fanget den. Overalt i Danmark findes der gode og varierede fiskerimuligheder, og når I lejer et sommerhus hos NOVASOL, er I altid tæt på både hav, søer og åer. Det eneste der kræves er en fiskestang, noget madding og et gyldigt fiskekort. Og en god portion tålmodighed, naturligvis.   

Se vores store udvalg af lystfiskerhuse her.

 

Top 10: Danmarks mest populære attraktioner  

1. Tivoli  

2. Dyrehavsbakken  

3. Legoland  

4. København Zoo 

5. Rundetårn  

6. Djurs Sommerland  

7. Louisiana  

8. Botanisk Have, København  

9.  Aquadome – Lalandia Billund 

10. Tivoli Friheden  

HUSK! Henover sommerferien (26/6 – 9/8 ) er der halv pris på en lang række af Danmarks mest populære turistattraktioner. 

  

Kundefordele 

Når I er gæster hos NOVASOL, får I automatisk adgang til kundefordele og rabatter. Læs mere om NOVASOLs kundefordele her.

 

| Administrator
(Først publiceret )