De 9 skønneste julemarkeder i Europa

Duftene, stemningen, de mange smukke dekorationer og de søde sager… Vi elsker dem….julemarkederne! Hvert år kan vi besøge et væld af små og store julemarkeder både i Danmark og i udlandet. For mange er det blevet en før-jul tradition, at besøge et eller flere julemarkeder rundt om i Europa.

Der er rig mulighed for, at få julestemningen helt i top, i de 9 byer vi har udvalgt, som inspiration for jeres julemarked tur.

Danmark – Tivoli i København

Den gamle have forvandles til et sandt juleeventyr. Funklende julelys lyser haven op og grangrene med sne på, sætter den perfekte julestemningen. Der er et væld af stande som byder på alt hvad julehjertet ønsker sig; julepynt, dekorationer, julelækkerier og varme drikke er blot et lille udvalg af alt det, I kan nyde til julemarkeder i Tivoli. Julemarkedet i Tivoli starter midt november og fortsætter hele december.

I København er der også andre fine julemarkeder. Besøg også Julemarkedet i Nyhavn og Kronborg Slot, som i de to første weekender i december, omdannes til et af Danmarks største julemarkeder.

Søg og bestil sommerhus på Sjælland

Lei feriebolig nær København og besøk byens julemarkeder

Sverige – Liseberg i Göteborg

Fra midten af november står juleglansen flot over den store forlystelsespark i Göteborg. Julemarkedet i Liseberg er for hele familien. I parken kan I nemlig både prøve de mange forlystelser og købe julepynt og gaver, i stor stil. I kan også se smuk ballet, når is-balletten Svanesøen opføres midt i parken. Der kan også købes gode julegaver i form af diverse kunsthåndværk og gode designvare. Parken er utrolig smuk pyntet med masser af lys, flotte dekorationer, fine boder og nisser alle steder.

Søg og bestil feriehus nær Göteborg 

Tjekkiet - Den gamle bydel i Prag

Prag har længe været blandt vores favoritdestinationer for en storbyferie og op til jul er byen endnu mere smuk og magisk. Der er flere forskellige julemarkeder i Prag, men vi vil anbefale to af dem. Det største julemarked finder I på torvet i den gamle bydel. Det er ikke uden grund, at CNN i 2017 havde de to markeder, Staromestske namesti og Vaclavske namesti, med på sin liste over verdens bedste julemarkeder! Prøv de tjekkiske jule-delikatesser, som I kan nyde, mens I oplever traditionel tjekkisk dans og musik. Gå derefter på opdagelse mellem de mange boder, som bugner af flot pynt og håndlavede artikler. Slut dagen af med varm gløgg og et godt måltid mad på en af byens mange gode restauranter.

Søg og bestil feriebolig i Prag 

Julemarked i Prag

Norge – Maihaugen i Lillehammer

Friluftsmuseet Maihaugen i Lillehammer byder på en lidt anden juleoplevelse. Fra 1.søndag i advent er hele friluftsmuseet et stort julescenarie. I går rundt mellem huse fra middelalderen og frem til 1950´erne, alle pyntet til jul. I butikkerne arbejdes der med forskellige juleforberedelser, som f.eks. den vigtige julebagning. I gaderne synges der julesamlerne og spille julemusik. Mere end 100 boder sælger alt hvad der skal bruges til jul samt rigtig gode kvalitetsprodukter, som vil gøre sig godt under juletræet.

Søg og bestil en feriebolig i Lillehammer 

Italien - Piazza Navona i Rom

En helt unik juleoplevelse kan I få i Rom. På det smukke torv Piazza Navona er der pyntet op til jul rundt om torvets flotte fontæner og med den smukke kirke Chiesa de Sant´Agnese in Agone, som baggrund. Det er Roms største julemarked, som er populært både blandt lokale og turister. De mange boder ligger fordelt på den store plads, som desuden ligger i kort afstand fra Peterspladsen. I må ikke snyde jer selv for et besøge på Peterspladsen, hvor der hvert år, til juletid, opføres en stor julekrybbe. Juelmarkedet på Piazza Navona starter i december og slutter først i januar på Helligtrekongersdag.

Søg og bestil en feriebolig i Rom 

Julemarkeder i Rom

Spanien - La Fira de Santa Llúcia i Barcelona

I Barcelona kan I besøge det traditionsrige julemarked, La Fira de Santa Llúcia, som har fundet sted siden 1786. Markedet foregår ved byens domkirke på pladsen Plaza de la Seu. Her er næsten 300 boder fyldte med pynt, juleslik, kunsthåndværk, tøj og meget andet. Du vil uden tvivl komme i en fantastisk julestemning, mens du bevæger dig rundt mellem de mange boder. Her er også fine krybbespil, som minder os om, hvorfor vi fejre jul.

Søg og bestil et feriehus ved Barcelona

Sverige - Gamla Stan i Stockholm

Gamla Stan i Sverige er en charmerende bydel, med masser af smukke bygninger og hyggelige gader. Forestil dig så, at sneen daler stille fra himlen og fra boderne omkring dig, strømme liflige dufte af brændte mandler og varme drikke – så er der juleeventyr for alle pengene. På markedet kan du naturligvis købe alt til julepyntningen og søde sager, men du kan også finde fine julegaver i form af hjemmestrik og kunsthåndværk. Det traditionelle julemarked starter i slutningen af november og frem til d. 23.december. Når turen nu er gået til Stockholm, så skal I også besøge julemarkedet på Skansen. Her er historiske værksteder traditionel svensk julemad og naturligvis boder af alle slags.

Søg og bestil feriehus i Stockholm 

Julemarked i Stockholm

Tyskland - WeinachtsZauber & Berliner Weinachtzeit i Berlin

Tyskland er velkendt for flere fantastiske julemarkeder. Hvert år tager mange danskere på dels julehygge- og indkøbstur til Tyskland. Hvis du gerne vil kombinere en tur til Tyskland med besøg på julemarkeder og med mulighed for, at købe julegaverne, så vil vi anbefale en tur til Berlin. Berlin forvandles i november til et sandt paradis for dem, som elsker julen. Hele byen pyntes med lys og gran og i gaderne spilles der kendte julesange. Der er ikke mindre end 60 forskellige julemarkeder i Berlin, hvoraf vi vil fremhæve Berliner Weinachtzeit, nær Alexanderplatz og WeinachtsZauber på Gendarmenmarkt i bydelen Mitte. 

Søg og bestil en feriebolig ved Berlin 

Julemarkeder i Berlin

Portugal - Campo Pequeno i Lissabon

Julemarkedet Campo Pequeno er måske ikke så stort og prangende som de andre julemarkeder i Europa, men hvad markedet mangler i størrelse, opvejes af den autentiske stemning. Her er fokus på de lokale produkter både mad og drikke, samt tøj og håndværk. Der er også et område på markedet med genbrugsting og tøj samt udstillinger af lokale kunsterne. Lissabon er generelt en dejlig by, så I skal også huske, at prøve den lokale mad og naturligvis den lokale vin og portvin.

Søg og bestil en feriebolig i Lissabon

Lej en feriebolig nær julemarkederne i Europa

Har du også fået lyst til, at besøge et eller flere af de mange julemarkeder i Europa, så kan du hos os finde ferieboliger i nærheden. Vi kan tilbyde alt lige fra hyggelige lejligheder i bycentrum til store feriehuse i smuk natur. Måske bliver den en ny juletradition for dig og familien, at tage til julemarked et sted i Europa, som optakt til den søde juletid. Mulighederne er i hvert fald mange!