Betingelser for deltagelse i fotokonkurrencen “Ferielinsen"

For at din deltagelse i NOVASOLs fotokonkurrence skal være gyldig, skal følgende være opfyldt:

  1. Indsend et eller flere foto i en eller flere af de 5 kategorier;
    1. Hygge,
    2. VOV-ferie,
    3. Frihed på 4 hjul,
    4. Ferie med flokken, eller
    5. Ud og Se.
  2. tilføje en kort beskrivelse til fotoet,
  3. oplyse en e-mail og kontaktoplysninger samt give samtykke til at vi må kontakte dig,
  4. være fyldt 18 år.

 

Betingelser for deltagelse:

  1. Konkurrencen starter d. 29.06.2022 og slutter d. 13.08.2022 kl. 00.00. Foto som indsendes før eller efter disse datoer, vil ikke blive taget med i konkurrencen.
  2. Der må indsendes et foto til hver kategori, men det er kun muligt at vinde én gang uanset deltagelse i alle 5 kategorier.
  3. Der vælges én vinder af hver af de 5 kategorier.
  4. De 5 vindere vil blive kontaktet via den email, der blev oplyst ved indsendelse af foto.
  5. Vinderne kontaktes senest d. 01.09.2022. Retten til præmien frafalder ligeledes hvis vinder nægter at modtage præmien.
  6. Opholdet er gyldigt i 3 år, hvorefter det udløber.
  7. Det er et krav for deltagelse at der kun benyttes fotos, som du selv har taget eller har alle ophavsretlige rettigheder over.
  8. Ved deltagelse i konkurrencen, giver du samtidig samtykke til at, NOVASOL samt koncernforbundne selskaber vederlagsfrit får en tidsubegrænset ikke eksklusiv licens til at publicere og bruge billederne til markedsføring både online og på tryk, uanset om det er vindende materiale eller ej.
  9. Deltagelse med fotos af personer, kræver udtrykkelig samtykke fra personer på fotoet til at fotoet publiceres. Hvis et foto indeholder personer under 18 år, skal du have indhentet samtykke fra forældre eller værger.  
  10. Præmien til hver af de 5 vindere, består af et ophold i en af NOVASOL’s udbudte ferieboliger til en værdi af 10.000 DKK. Vinderen kan selv vælge periode og længde af ophold. Præmien kan bruges til hel eller delvis betaling af selve lejebeløbet, og kan ikke benyttes til betaling af forbrugsomkostninger. Opholdet kan ikke ombyttes til kontanter.              
  11. NOVASOL forbeholder sig retten til, at udelukke foto med stødende indhold, tekniske fejl eller som ikke er relevante i en af de 5 kategorier.
  12. De indsendte foto må ikke være brugt i nogen anden konkurrence eller kampagne.
  13. NOVASOL forbeholder sig ret til, at standse eller annullere konkurrencen uden yderligere varsel.  
  14. NOVASOLs medarbejdere, forretningspartnere, jurymedlemmer samt personer relateret til juryen mv. må ikke deltage i lodtrækningen.

 

  1. Ansvarlig for konkurrencen: NOVASOL A/S, Virumgårdsvej 27, 2830 Virum