Feriehuse med pool i Schweiz
Når I vælger at holde ferie i Schweiz, kommer I til et land, som virkelig kan tilbyde rammerne til en ferie med fokus på ren afslapning og forkælelse, hvis det er netop det I søger til det næste feriehusophold
Når I vælger at holde ferie i Schweiz, kommer I til et land, som virkelig kan tilbyde rammerne til en ferie med fokus på ren afslapning og forkælelse, hvis det er netop det I søger til det næste feriehusophold. I finder nemt et feriehus med egen pool, som ligger i den smukke natur og hvor der fred og ro. Vil I gerne have lidt mere liv omkring jer, så er der også mulighed for, at leje en lejlighed i Schweiz, med adgang til fælles pool.
På ethvert tidspunkt af året finder I et bredt udvalg af ferieboliger i Schweiz, til jeres velfortjente ferie i. Uanset om I søger muligheder for at svømme i de flotte bjergsøer, shopping i de mange butikker i Schweiz eller noget mere aktivt i form af vandreture eller skoløb i de omkringliggende alper - så er NOVASOL leveringsdygtig i ferieboliger til ethvert ønske.

Alpeudsigt fra feriehusets pool
Prøv at forestille dig, at ligge i en lækker pool med udsigt til alpernes flotte bjergtoppe. Det er ren velvære for krop og sjæl. Om sommeren er vejret i Schweiz sagtens til en badeferie og ved poolkanten kan I nyde solens varme stråler. Et feriehus med egen pool er garant for mange timers sjov med børnene og for nydelse efter f.eks. en god vandretur rundt i området omkring jeres feriehus. I poolen kan de ømme muskler slappe af og lade op de mange nye og spændende oplevelser.
Ferie i de schweiziske bjerge er blevet et populært valg, når der skal holdes ferie i et feriehus i Europa. Her er nemlig utallige oplevelser og aktivitetsmuligheder året rundt. Udover at stå på ski om vinteren, finder I mange guidede ture i vilde områder, klatring og forskellige vandsportsaktiviteter, som I kan fylde feriedagene ud med. Og om aftenen venter jeres egen pool altid med god plads og vandplaskeri lige så længe I har lyst.

Varmt vand og sne under fødderne
De fleste forbinder en vinterferie i Schewiz med skiløb og frisk alpeluft. Uanset om I foretrækker alpinski eller langrend, snesko eller skøjteløb, slæde eller skøjteløb, vil I helt sikkert finde et feriehus eller en hytte, som matcher jeres ønsker. Det bedste, efter en aktiv dag i sneen, er at læne sig tilbage og nyde en omgang wellness. Dette kan I både finde i de mange kurbade, som tilbyder forskellige behandlinger samt ved at leje et feriehus med egen pool. Udsigt til hvide alpelandskaber kombineret med en dejlig varm pool - så bliver en vinterferie i Schweiz vist ikke mere fuldendt.