Aktiviteter til en efterårsferie i Danmark

 

Det ganske danske land bugner især af aktiviteter i uge 42 men også i resten af efterårsperioden kan I få mange gode efterårsoplevelser. Vi har samlet 5 af de bedste efterårsaktiviteter på tværs af store naturoplevelser, historiske landemærker og hvinende forlystelser for store og små legebørn. 

 

1: Efterårsferie med (u)hygge og Halloween

Det er ikke for sarte sjæle, når populære forlystelsesparker som LEGOLAND, Djurs Sommerland og BonBon-Land fejrer Halloween i uge 42. Udover den både imponerende og skræmmende udsmykning, er der hvert år planlagt et hav af (u)hyggelige aktiviteter for både børn og barnlige sjæle. I LEGO HOUSE i Billund er der også lagt op til skræmmende gode legeaftaler i efteråret fra d. 9. okt. - 1. nov. 

Vidste du: Når du holder din ferie sammen med NOVASOL, får du adgang til rabatter på en lang række af de bedste forlystelser og aktiviteter over hele Danmark - herunder LEGOLAND, Djurs Sommerland og BonBon-Land samt LEGO HOUSE. I kan se alle vores mange rabatter og kundefordele her.

 

2: Østerssafari ved Vesterhavet

Efterårsferien er højsæson for at fange østers. Der kan findes vilde østers flere steder i Danmark - blandt andet i Limfjorden - men det er langs Vesterhavet og i Vadehavet, at østerssafari er mest populært. Når Vadehavet hver dag trækker sig tilbage, og de enorme sandbanker kommer til syne, kan man plukke de blottede østers direkte i sandet. Vadehavets store spisekammer er frit for alle, og man kan vælge selv gå på opdagelse i havbunden eller at alliere sig med en af de mange lokale østers-eksperter, der afholder ture. 

Find jeres sommerhuse ved Vesterhavet her.

Aktiviteter i efterårsferien

3: Sidste chance for at opleve Sort Sol

I efterårsferien kan du opleve naturfænomenet Sort Sol flere steder i sønder- og vestjylland . Her samles gigantiske stæreflokke på over 100.000 fugle for sammen at trække sydpå, og fænomenet Sort Sol sker lige før de stæreflokken lander på jorden for natten. Her danner de nogle fantastiske mønstre på himlen, som kaldes Sort Sol. Det imponerende naturfænomen kan blandt andet opleves ved Ribe, Ringkøbing, Haderslev og på Rømø, hvor lokale naturformidlere ofte guider til de bedste steder at opleve det helt særlige fænomen

Se jeres muligheder for sommerhuse i Sønderjylland lige her. 

 

4: Mærk historiens vingesus

Efterårsferien kan passende bruges på at gå i fodsporene på vores allesammens Danmarkshistorie. Fordelt over hele landet findes imponerende slotte, spændende museer, primitive vikingebyer, bunkere fra krigens tid og massevis af andre historiske bygninger, der alle sammen fortæller os noget om, hvem vi er og hvor vi kommer fra. I efterårsferien kan man for eksempel besøge Kongernes Jelling, hvor runestenen står, lege riddere og prinsesser til Renæssancefestival på Kronborg Slot, rejse tilbage i tiden i Den Gamle By i Aarhus eller mærke suset på Vikingemuseet i Roskilde. Kun fantasien og eventyrlysten sætter grænser.

Se vores ledige sommerhuse i Østjylland her eller udforsk jeres muligheder på Sjælland her. 

 

5: Efterårsferie på klippeøen

Bornholm om efteråret er noget helt særligt. Alle sommerturisterne har for længst forladt klippeøen og tilbage er den storslåede og unikke natur, der står flottest i sine efterårsfarver. Tempoet er helt i bund på Bornholm i efterårsferien, men det betyder ikke, at der ingenting er at lave. Tværtimod. I Almindingen Skov midt på øen kan man opleve de smukke efterårsfarver, og er man rigtig heldig, kan man måske spotte en af de enorme bisoner, der lever vildt på Bornholm. De er hegnet ind, bare rolig. Bornholms storslåede natur er mest tydelige langs kysten og klipperne, hvor man, især om efteråret, kan opleve østersøens voldsomme kræfter på tætteste hold. De allermodigste fristes måske endda til at tage et dyp i det kolde vand. 

Bornholms Kunstmuseum åbner i efterårsferien op for en billedskole, der byder på leg, eksperimenter og kunst i børnehøjde. Hvis I slet ikke kan få nok af Halloween og gys, så skal I tage til Halloween i Gudhjem og prøve den store labyrint, se spændende boder og få gys! 

Se alle vores ledige sommerhuse på Bornholm lige her.