Sikkerhed til søs
Ferie med båd
Ved mange af vores ferieboliger er en båd inkluderet i lejemålet eller kan lejes direkte hos udlejeren. Ellers finder man i nærheden af godt fiskevand som regel også en bådudlejning.
Har en eller flere af de rejsende dueligheds- og/eller bådførerbevis? Godt! Hvis ikke, skal der inden rejsens start indhentes oplysninger om, hvilke regler der gælder i netop det valgte ferieland. Motorbåde med lav motorydelse kan som regel føres uden dueligheds- eller førerbevis. For ro- og andre fritidsbåde er det ikke nødvendigt at have dueligheds- eller førerbevis.
Checkliste – disse ting skal med!
Vandøse, årer, åregafler, reb og anker bør altid være ombord på båden. Hvis I fisker på større søer, ved kysten eller ude på havet, bør I ligeledes medbringe en lygte, førstehjælpskasse, bådshage, dødmands stift, reservedunk, pulverslukker, kniv og nødblus. Desuden bør der medbringes et kompas og søkort (fås i specialbutikker eller via internettet).
En vandtæt eller vandtæt emballeret mobiltelefon bør I også have med. Vær opmærksom på, at vigtige telefonnumre er gemt i telefonen, hvis der skulle opstå nødstilfælde.
Tag hensyn til andre mennesker og miljøet. Medbring en affaldspose. Også drikkevand, solcreme og en hat el.lign. er vigtige ting at huske til en lang dag på havet.
Tekniske hjælpemidler
Afhængig af hvilken type vand, I befinder jer på, kan flg. tekniske hjælpemidler være nyttige. Mange både er dog allerede udstyret tilsvarende. Ellers kan I leje eller købe apparaterne i specialforretninger og lystfiskerbutikker:
Den rigtige påklædning
Vær opmærksom på, at det stort set altid er obligatorisk at bære rednings- eller flydevest, også på mindre farvande.
Som regel har udlejeren et passende udvalg af veste til rådighed/til leje, men vær opmærksom på, at rednings- eller flydeveste ikke altid hører med til det lejede udstyr.
I bedes inden rejsens start undersøge, om redningsveste el. lign vil være til rådighed. Vi vil anbefale jer at medbringe egne automatikveste hjemmefra. Disse er både sikre og behagelige at have på.
Vær opmærksom på den gældende euronorm (mindst EN 396 eller højere). En investering som betaler sig i det lange løb.
Sikkerhed til søs
Inden I står til søs, bedes I gøre jer bekendt med båd, motor og udstyr. Hold øje med vejret og lyt til vejrudsigten.
Beslut jer inden start for, hvem der skal være bådfører. Som regel er dette den mest erfarne iblandt jer. Det er ham/hende, der har kommandoen om bord. Særligt i nødsituationer er det vigtigt, at kun én person har kommandoen.
Sørg for, at andre ved hvor I sejler hen og hvor længe I har planer om at være af sted.
Passagererne bør være jævnt fordelt i båden.
Som udgangspunkt bør der sejles langsomt og meget forsigtigt i ukendte farvande. Hold øje med vanddybden og sørg for, at der altid er dybt nok. Båd og motor kan blive beskadiget, når vandet ikke er dybt nok.
Især i mindre både skal man sidde stille. Hvis det måtte være nødvendigt at bytte plads, bedes dette foregå én efter én og ikke alle på én gang.
Vær veludhvilet og ædru, når I sejler en båd. I Norge f.eks. er promillegrænsen 0,00 ifm. sejlads.
Følg under alle omstændigheder de gældende trafikregler til søs. Hold især øje med større skibe og undvig i god tid. Respektér altid gældende hastighedsbegrænsninger.
Hvis vejret skulle blive værre eller der opstår andre nødstilfælde, bør I sejle til den havn, som er nemmest at komme ind til. Og igen: Det er obligatorisk at bære rednings- eller flydevest. Det tjener til jeres egen sikkerhed!
Ved høj sø, bør I ikke sejle baglæns.
Nødstilfælde! Hvad nu?
Hvis båden ikke længere kan manøvreres, eller I ikke kan nå ind til kysten, bør I under alle omstændigheder ringe efter hjælp. Det samme gælder også ved mangel på brændstof, vinden som drejer eller andre problemer, som kan opstå ifm. sejlads.
Hvis en passager skulle falde over bord, indled med det samme men stille og roligt „mand over bord“-manøvren. Ved både uden lejder, kan en person nemmest hives ombord over agterpartiet og over den (slukkede) motor (hvis det er til rådighed, ligeledes over motorens trimming funktion).
Skulle båden kæntre, bliv altid ved båden og gør opmærksom på jer selv vha. nødblus, råb og vink. Hvis muligt, ring straks efter hjælp. Oplys den sidst kendte position så nøjagtigt som muligt.
Lad være med at tage beklædning eller sko af. Vådt tøj isolerer også mod kulde.
(08/2011) Alle oplysninger efter bedste vidende og med forbehold for ændringer. Trykfejl kan forekomme. Yderligere informationer bl.a. til licenser, bestemmelser, duelighedsbevis, bådførerbevis, udførselsbegrænsninger osv., finder I også på internettet, f.eks. på jeres ferielands officielle turistsite.
- GPS/kortprinter
- Ekkolod/fiskefinder
- El-motor