NOVASOL Coastal Care 2018

Hjælp os med at beskytte vores kyster og have

Kom og vær med til at gøre vores strande klar til sommeren. Du får nogle dejlige timer med masser af frisk luft og gør samtidig en god gerning for naturen. Der flyder masser af affald og plastik rundt i verdens have og på vores strande. Det vil vi gerne gøre noget ved – derfor afholder vi hvert år NOVASOL Coastal Care.

NOVASOL Coastal Care

Hvordan kan du hjælpe?

NOVASOL Coastal Care har brug for hjælp fra frivillige, så sæt kryds i kalenderen og tag din familie og venner med.

Da vi afholdt NOVASOL Coastal Care 2017 indsamlede vores frivillige mere end 6,5 ton skrald på kysterne og langs vandløb i 10 forskellige lande i hele Europa - hjælp os med at sikre, at dette års arrangement gør en endnu større forskel for vores miljø.

I Danmark har vi strandrydder-events søndag den 6. maj over hele landet. Langt de fleste steder vil der være forfriskninger og små præmier til jer, der deltager.  Find et event i nærheden af dig:

  • Ebeltoft:          NOVASOL, Vibæk Strandvej 8, 8400 Ebeltoft.                                                                                   Morgenmad på kontoret samt eftermiddagskaffe og kage - fra kl.10.30 - 13.00
  • Bornholm:       Snogebæk Hovedgade ved P-pladsen v. "Sørens Værtshus" - fra kl.11-13
  • Blokhus:          Strandkiosken ved nedkørsel - fra kl. 10-13
  • Blåvand:          Sandkassens Grill, Fyrvej 63 A - fra kl. 11-13
  • Søndervig:       Søndervig Strand - fra kl. 11 - 13
  • Marielyst:         Marielyst Strand  - fra kl. 11-13

 

  • Aså havn:        Ved Cafe Hawblik - fra kl. 10-13 d. 05.05 i samarbejde med "Gør Asaa lækker". 

Du kan tilmelde dig her og samtidig invitere venner og familie til at deltage:  

Tilmelding til Coastal Care 2018

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Karina Arve på: Karina.Brondberg.Arve@novasol.com

Vind et gavekort til din næste ferie

Som tak for hjælpen, kan du deltage i konkurrencen om et gavekort på 7.500,- der kan bruges til NOVASOLs ferieboliger i hele Europa.

Sådan deltager du:

  • Tilmeld dig NOVASOL Coastal Care 2018 på Facebook
  • Tag et foto eller en video under eventen
  • Upload dit foto eller din video til Instagram med hashtag #novasolcoastalcare eller på vores Facebook event.
  • Vinderen vil blive offentliggjort på Facebook i ugen efter eventen har fundet sted og vil blive kontaktet direkte på Instagram eller Facebook. Når du deltager i konkurrencen giver du samtidig tilladelse til, at vi må bruge dit opslag i markedsføringsøjemed. 
NOVASOL Coastal Care

Er du ikke i nærheden af et af vores events?

Selv hvis du ikke har mulighed for at deltage i et af vores NOVASOL Coastal Care events, kan du stadig hjælpe med at beskytte vores kyster. Det eneste, du har brug for er et par affaldssække og et par handsker. Find et område i nærheden, som trænger til en oprydning. Du er også meget velkommen til at dele billeder fra dagen via hashtagget: #novasolcoastalcare

Hvorfor er det vigtigt at dokumentere, hvad vi samler?

Selvom strandrydning er et godt initiativ, er det desværre kun et (nødvendigt og vigtigt) plaster på såret. Havet er fyldt med affald, som aldrig når kysterne – og vi vil aldrig være i stand til at fjerne det, med samme tempo som det ender i havet. Derfor er en stor del af NOVASOL Coastal Care, at dokumentere det ​affald som bliver indsamlet under oprydningen.

Vi samarbejder med Ocean Conservancy der indsamler oplysninger om forureningen. Denne data bliver brugt af forskere, der arbejder for at skabe innovative, bæredygtige løsninger, som forhåbentlig i sidste ende vil løse forureningsproblemet helt.

Den information, du noterer på vores data forme, eller via appen Clean Swell, bliver en del af ”Ocean Trash Index”: Verdens største database over affald fundet i kystnære områder. I løbet af over 30 år er mere end 225 millioner stykker affald blevet registreret og fjernet. Med dette datasæt kan forskere vurdere, hvor forureningen stammer fra og – med tiden – sikre, at affaldet aldrig ender i havet.

Hos NOVASOL Coastal Care 2018 kan du bruge et ark til at notere det affald, du indsamler eller bruge Clean Swell app http://www.oceanconservancy.org/do-your-part/about-clean-swell.html

Vi håber, du vil være med til at sikre fremtiden for vores have, kyster og dyreliv ved at deltage i NOVASOL Coastal Care 2018.

Kilde: http://news.nationalgeographic.com/news/2015/01/150109-oceans-plastic-sea-trash-science-marine-debris/