Information om din ferie i Norge

Kære gæst

Sommeren er over os, og vi glæder os til at byde jer velkommen i én af vores ferieboliger i Norge. For at gøre jeres ferie så behagelig som overhovedet muligt, har vi her samlet nogle nyttige oplysninger og tips til jer.

Før ankomst

Alle ferieboliger rengøres grundigt efter brug. Det er oftest udlejer selv eller et rengøringsfirma, der står for det. I nogle tilfælde er det dog jer, der står for rengøringen efter jeres ophold. Udlejer bliver opfordret til at følge de norske sundhedsmyndigheders rengøringsvejledninger, så I netop kan være helt sikre på, at der er blevet gjort grundigt rent. 

Før ankomst er det smart at have en løbende dialog med udlejer eller kontaktperson. På den måde kan I nemlig nemt koordinere udlevering af nøgler, aftale rengøringsrutiner samt opklare eventuelle spørgsmål eller bekymringer i forbindelse med jeres ophold. 

Vi anbefaler, at I bestiller rengøring hos udlejer inden ankomst, og at I vasker medbragt sengetøj ved 60 grader både før og efter opholdet. 

Under opholdet

God håndhygiejne er strengt nødvendigt, så vask jeres hænder tit med varmt vand og sæbe. Det er også en god idé at medbringe håndsprit, som I kan bruge både på rejsen og i ferieboligen. 

Flader, der berøres meget - det være sig toiletter, vaske og håndtag - bør vaskes af regelmæssigt. Det er vigtigt, at I vasker dem grundigt, når jeres ophold i ferieboligen er slut. 

Vi anbefaler, at I bruger helt almindelige rengøringsmidler både under og efter jeres ophold. Brug engangshandsker imens og åbn vinduerne for god ventilation. Vær ekstra opmærksom på den daglige rengøring, så I også sikrer udlejers og kommende gæsters ve og vel. 

Sørg for at efterlade ferieboligen i samme stand, som I ankom til den. Tøm opvaskemaskinen og fjern jeres affald og tomme flasker, når I tager afsted. 

Brug af pool, boblebad og sauna

Det er særligt vigtigt at følge vejledninger for rengøring af pool, boblebad og sauna i ferieboligen. Hvis I ikke har fået grundig information herom eller mangler det rigtige udstyr, så tag endelig kontakt til udlejer eller NOVASOL. 

Generel smitteforebyggelse

  • Hvis én i familien eller gruppen bliver syg, skal I blive hjemme. 
  • Hold god hygiejne. Host og nys i ærmet og vask hænderne grundigt. 
  • Reducér nærkontakt og hold mindst 1 meters afstand til andre mennesker. 

Læs mere om generel smitteforebyggelse i forbindelse med rejse til og ferie i Norge her

Kontakt under opholdet

Hvis I får brug for hjælp under jeres ophold, kan I kontakte udlejer eller kontaktperson. I er også meget velkomne til at kontakte NOVASOL direkte på telefon 0045 70 424 424 eller via e-mail: novasol@novasol.dk. Opstår problemerne uden for vores åbningstid, kan I altid ringe til vores hotline på 0045 979 75 757. 

Vi ønsker jer et rigtig dejligt ophold i jeres feriebolig i Norge. Pas godt på jer selv.