Forøg din lejeindtægt

Din lejepris og efterspørgslen på dit sommerhus er selvfølgelig afhængige af husets størrelse, beliggenhed og standard – men der er flere tiltag, du kan gøre for at sætte skub i bookingerne og din lejeindkomst; her kommer vores udlejningskoncepter i spil.

Jeg vil gerne læse mere om, hvor meget jeg kan tjene på at udleje mit sommerhus

Har du spørgsmål, eller ønsker du en uforpligtende vurdering af den potentielle udlejning af dit sommerhus, er du velkommen til at kontakte os via ”Kontakt os”-knappen ovenfor.

Hvad er udlejningskoncepter?

Vores ”koncepter” er forskellige metoder til at øge antallet af bookinger og lejeindtægten for dit sommerhus og sikre, at det individuelle sommerhus er så konkurrencedygtigt som muligt.

Koncepterne er baseret på det, vi ved, forskellige kundegrupper søger, når de booker deres ferie. Vi bruger analyse af de data, vi har samlet igennem vores 50 år i branchen til at undersøge, hvilke ting der har indflydelse på belægning og lejepris. Ved hjælp af denne viden vurderer vi, hvad vi kan gøre for at øge efterspørgslen på netop dit feriehus.

Jeg vil gerne vide mere om brugen af data

Familie lejer et dansk feriehus
Vores koncepter gør det lettere for gæsterne at finde lige præcis deres drømme hus og er på samme tid en måde at fremhæve dit sommerhus for potentielle feriegæster.

Hvordan virker det?

Der findes forskellige koncepttyper. Den første er fokuseret på gæsternes ønsker, når det gælder booking- og ankomstmuligheder – for eksempel muligheden for frit at vælge deres ankomstdag. En anden koncepttype er centreret om husets faciliteter, som vores undersøgelser viser, er vigtige for gæsterne. Det kan blandt andet være højhastigheds-internet og havemøbler i god kvalitet.

Huse, der tilbyder en bestemt facilitet eller ankomstmulighed, markeres i vores kataloger, fremhæves i søgeresultatet hos de gæster, der søger dette og så videre. På den måde tjener koncepterne som en service for gæsterne og som et værktøj for de husejere, der ønsker at gøre noget ekstra for at fremme deres udlejning.

Den tredje type koncepter omhandler særlige interessegrupper. Vi lokaliserer potentielle kundesegmenter – for eksempel folk med interesse for fiskeri. Derefter producerer vi særlige kataloger, laver aftaler med tidsskrifter, specialbutikker, messer og så videre for at sikre, at ferieboliger, der passer til denne interessegruppe, markedsføres til de rigtige gæster. Disse koncepter er mere end blot et søgekriterium for en søgemaskine; med dem bygger vi broer til særlige kundegrupper, som ellers ikke introduceres for dit sommerhus.

Alt dette er selvfølgelig en del af vores partnerskab og helt gratis for dig!

Nedenfor kan du læse mere om et udvalg af vores koncepter. Når du mødes med din rådgiver, vil han eller hun fortælle om alle muligheder, hjælpe dig med at beslutte hvilke koncepter, der passer til dit hus og guide dig omkring små eller større forbedringer, du kan gøre for at øge din indtjening.

Lille pige leger ved børnevenligt sommerhus
Vores børnevenlige sommerhuse er meget populære blandt gæster fra hele verden.

Gratis internet

For mange af os er internettet blevet en uundværlig del af livet – også på ferien. Det giver mulighed for at arbejde, se tv, spille spil, kommunikere uden omkostninger og meget mere; derfor er muligheden for internet i sommerhuset vigtigt for mange gæster.

Husdyr tilladt og særligt husdyregnede huse

For mange af vores feriegæster er deres kæledyr en del af familien, og flere ønsker, at de skal tage del i ferien. At tillade husdyr i dit sommerhus kan derfor åbne op for en verden af potentielle bookinger.

Kvalitetshavemøbler

Muligheden for at bruge tid udendørs på ferien er vigtigt for en stor del af vores gæster. Med kvalitetshavemøbel-konceptet fremhæves ferieboliger, der tilbyder havemøbler af høj kvalitet.

Børnevenligt feriehus

Sommerhuse, der indeholder faciliteter som gynger, sandkasse, spillekonsol og lignende beregnet til børn er højt eftertragtet blandt vores gæster.

Aktivitetshus

Vores aktivitetshuse er sommerhuse, som tilbyder forskellige aktiviteter i huset. Det kan for eksempel være billardbord, bordfodbold, airhockey eller bordtennis. Aktiviteterne giver mulighed for, at gæster i alle aldre kan tilbringe mange sjove timer sammen.

Vital feriehuse

Flere og flere efterspørger særligt fokus på sundhed og velvære på ferien. Feriehuse med Vital-konceptet indeholder wellness-faciliteter som swimmingpool, sauna eller spa og er tæt på aktiviteter som vandrestier, cykelruter, fitnessstier, spaområder, kurbade eller fitnesscentre.