Attraktioner ved Velencesøen

Området omkring Velencesøen har utrolig meget at byde på. Søen er fra naturens side begunstiget med en mængde aktivitetsmuligheder både i og på vannet, men også i omegnen venter talrige seværdigheder og attraktioner på dig. En dagsudflugt til hovedstaden Budapest er næsten et must, når du lejer et feriehus ved Velencesøen og ligeledes er også den gamle by Székesfehérvár et besøg værd. For at du nemt kan planlægge ferien fra begyndelsen, har vi her sammenfattet de største attraktioner. 

Ferie Ungarn

Vértesbjergene

Nord for Velencesøen ligger Vértesbjergene med sine romantiske dale og sjældne flora. Forhistoriske fund i Esterházy-hulen giver beviser på, at de første mennesker slog sig ned her allerede for mere end 10 mill. år siden. Områdets landskab er fuld af modsætninger; i Fáni-dalen vokser de skønneste blomster, hvorimod overfladen mellem Gánt og Meleges er ufrugtbar og øde. En natursti fra Gánt til Csákvár giver et indblik i geologien og botanikken i disse bjerge og egner sig perfekt til en herlig spadseretur.

Martonvásár

Byen Martonvásár nord for Velencesøen, er nært forbundet med den verdensberømte komponist Ludwig van Beethoven, som i sin tid besøgte familien Brunszvik her to gange. Under inspiration fra disse ophold, skrev han bl.a. Måneskinsonaden og sidste sats af den fjerde symfoni. På slottet Brunszvik er der, til ære for komponisten, indrettet et museum som bl.a. udstiller forskellige noter, flygelet som Beethoven plejede at spille på og et af komponistens hår....

Særligt imponerende er også slotsparken med en botanisk have hvor der om sommeren arrangeres Beethoven-koncerter.

Székesfehérvár

Vest for Velencesøen ligger den mere end 1.000 år gamle by Székesfehérvár, som i sin tid husede de ungarske kongers residens og et bispesæde. Her blev adskillige konger og dronninger både kronet og senere begravet. Også i middelalderen spillede byen en vigtig rolle, noget som talrige seværdigheder vidner om. Ydermuren til datidens kroningskirke, som tyrkerne sprængte i begyndelsen af det 17. århundrede, kan endnu betragtes på det nationale mindessted i ruinområdet fra middelalderen. Også den barokke domkirke og kapellet Szent Anna kápolna, som udgør den eneste velbevarede bygning fra middelalderen, er yderst seværdige. Barokkens stilart præger generelt byens pragtfulde huse og adelsresidenser.

Tác-Gorsium

Ungarns største friluftsmuseum, Tác-Gorsium, befinder sig ca. 1,5 km fra landsbyen Tác, mellem Balaton- og Velencesøen. I den arkæologiske park har man afdækket en romersk bosætning. Stedet blev oprindeligt anlagt som et militært romersk anlæg, men udviklede sig senere til det religiøse centrum i regionen Transdonau (Vest-Ungarn). Her kan man i dag betragte bosætningens helligdomme, bymurene og -portene, kirkerne og paladserne og badene.

Veszprém

Veszprém ligger ved åen Séd og er også kendt under navnet Dronningernes by, da byen for længe siden havde eneret til at krone dronningerne.

I det tidligere borgkvarter, hvis midtpunkt var den kongelige borg, står i dag en række skønne borgerhuse som dermed bringer den historiske atmosfære tilbage. Dubnicaczay-huset i den gamle bydel, fremviser genstande fra borggalleriet og teglstensmuseet. Tag med på en tur tilbage til fortiden og oplev ærkebispens barokpalads, de vidunderlige vægmalerier i kapellet Gizella-kápolna, kirkekunsten i Dronning Giselas museum, St. Georg-kapellet fra 800-tallet og det klassicistiske gymnasium fra det 18. århundrede. Borgens udsigtsplatform giver dig et herligt udsyn.

 

Sportsmuligheder og aktiviteter ved Velencesøen

  • Talrige badesteder ved Velencesøen er til turisternes disposition. Flere steder kan man leje båd, surfbræt og vandcykler.
  • I Nadap og Gárdony kan man leje heste og tage på lange rideture.
  • Ved stranden i Gárdony holdes der mange popkoncerter, folkefester og sportsfester.
  • Agárd er betragtet som vandsportens mekka.
  • Man kan bestige bjerget Meleg, som er 352 m og det højeste bjerg i området.
Feriehus Ungarn med pool

    Feriehuse og lejligheder i Ungarn

    Det er ikke kun ved Velencesøen, at NOVASOL Feriehusudlejning har ferieboliger til udlejning i Ungarn. I hele landet kan I leje private feriehuse og ferielejligheder, som er åbne for jer året rundt. Ungarn byder på en meget skøn natur samt mulighed for badeferie ved Balatonsøen. I smukke Budapest venter utrolig mange seværdigheder, gode shoppingmuligheder og kurbade, hvis jeres ferie i Ungarn skal have et ekstra pift af wellness.