Kultur i Ungarn

Ungarn har gennem tiderne været under indflydelse af oksidentale og orientale kulturer blandet med hinanden i mere end 1.000 år. Spor fra Romerriget findes på lige linje med middelalderspor og bygninger samt mindesmærker fra tiden hvor tyrkerne regerede her. På bjergtoppene troner endnu murene af gamle borge, mens landskabs- og bybilledet prydes af prægtige basilikaer og pragtfulde slotte. Her er masser at opleve, hvis I vælger at leje en feriebolig i Ungarn - og det bedste er, at I helt selv bestemmer hvad I gerne vil ud at se. 

Kulturoplevelser Ungarn

Kulturskatte til ferien i Ungarn 

Byerne Buda, Székesfehérvár, Visegrád og Esztergom udgør de såkalte kongebyer fra Middelalderen og vidner endnu i dag om sin stormfulde fortid.

Både østlig og vestlig kulturgods er her flettet ind i den 1.000 år gamle stats traditioner. Minder fra Romerriget, bygninger fra de 150 år under tyrkisk herredømme, små middelalderkirker, prægtige basilikaer, romantiske borgruiner på bergtoppene og pompøse slotte, bærer vidnesbyrd om en urolig fortid. Veszprém er dronningernes by; barokke gamle bydele findes endnu i Vác, Győr og Eger. En gammel bymur omgiver i dag byen Sopron, mens Pécs og Szentendre ligger indhyldet i en slags middelhavsatmosfære. Overalt i landet fortæller museer, kulturcentre og mindesmærker om Ungarns skiftende fortid.

Pulserende kulturliv

Når man tænker på Ungarn, så falder tankene også automatisk på musik. Musikkendere vil hurtigt lede tankerne hen på store navne som f.eks. Kodály og Bartók, på operetter som Den glade enke og Csárdásfyrstinden, men også på glødende og lidenskabelig sigøjnermusik og temperamentsfulde folkeviser og folkloredanse. Denne rige, musikalske arv holder ungarerne højt i hævd, og hvert år løber adskillige festivaler og arrangementer af stabelen til ære for musikken og dennes store fædre.

To uger i marts afholdes den årlige forårsfestival i Budapest som allerede længe pr. tradition er vært for festivalen; nu deltager desuden 11 byer fra provinsen. I august sørger opera- og balletfestivalen i Budapest for et farverigt program, men også i landets øvrige regioner hædres musikken som f.eks. under Balaton-festivalen ved Balatonsøen i maj, under open-air-arrangementerne i Szeged, under Zemplén-kunstdagene i Sárospatak og ved de mange jødiske sommerfestivaler som afholdes i flere forskellige byer rundt om i Ungarn. Udvalget er nærmest grænseløst og byder virkelig på noget for enhver smag.

Kultur Ungarn

Verdensarven

UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder, indeholder i dag otte steder i Ungarn som dermed er erklæret bevaringsværdige.

Det drejer sig bl.a. om naturfænomener som grottene i Aggtelek og Karst (delvist i Slovakiet) som er de største af sin art i Mellemeuropa, Hortobágy nationalpark og kulturlandskabet omkring Neusiedlersøen (delvist i Østrig).

På listen findes også bygningsværker og mindesmærker som de gamle, kristne gravpladser i Pécs med sine vidunderligt dekorerede gravkamre, benediktinerklostret Pannonhalma som er over 1.000 år gammelt, og den gamle middelalderlandsby Hollókő.

Gamle vindyrkingstraditioner plejes og bevares i den geografisk og geologisk egenartede vingårdsregion Tokaj.

Til UNESCO-Verdensarven hører også byggerier langs Donaubredden i Budapest: slottet Buda, citadellet på bjerget Gellért og den arkitektonisk enestående allé Andrássy út.

Farverig folkekunst

I Ungarn løber store folkefester af stabelen til alle årstider. Det være sig for at jage vinteren bort, hilse foråret velkommen, takke for en ny arving eller en god vinhøst. Derudover kommer naturligvis også de traditionelle højtider som påske, pinse og jul som også her har stor betydning. Alle festligheder fejres gerne på traditionel vis med folkedragter og folkemusik, hvorved de regionale traditioner demonstrerer en meget stor mangfoldighed af farver og motiver. Specielt populær er den gamle by Kalocsas traditioner med broderier og kunstnerisk udsmykkede vægge og murer som vigtige bestanddele. På friluftsmuseer, de såkalte skanzer, kan man mange steder betragte imponerende eksempler på de forskellige traditioner og skikke.

I bestemmer selv hvor I gerne vil holde ferie i Ungarn og vi hjælper jer gerne med, at finde den feriebolig som passer til jeres ønsker. Udvalget af feriehuse og lejligheder er stort hos NOVASOL Feriehusudlejning og vi kan tilbyde jer alt ligefra lejligheder i større byer som f.eks. charmerende Budapest til feriehuse med egen pool i de naturskønne områder.