search

Feriehuse ved Donauknæet (Dunakanyar)

Nord for Budapest, hvor Donau klemmes inde mellem bjergene ved byen Visegrád og derpå slynger sig sydover som et liggende S, ligger det såkaldte Donauknæ, på ungarsk Dunakanyar. Både landskabsmæssigt og kulturelt udgør Donauknæet et af de mest attraktive områder i Ungarn. Visegrád-, Cserhát- og Börzsöny-bjergenes grønne områder, står i smuk kontrast til den blå Donau-flod. Romantiske landsbyer ligger på begge sider af vejen som flugter langs Donaus højre bred.

Ferie i Ungarn

Nærheden til hovedstaden Budapest, det fantastiske landskab og den uforglemmelige panoramaudsigt fra toppene i bjergkæden Pilis, middelalderfæstninger og -paladser, baroklandsbyer, gallerier og museer med mesterlige kunstværker, typiske folkloremarkeder; alt dette og mere til, gør denne ferieregion helt unik. Idylliske kaffehuse og hyggelige restauranter på begge sider af Donau indbyder til en forfriskning og et hvil fra dagens strabadser. Området ved Donauknæet var allerede i middelalderen af stor betydning og stort set underlagt de ungarske konger. Mange mindesmærker og andre spor fra denne tid vidner om dette og giver dermed byerne og landsbyerne en særlig historisk og kulturel værdi.

Ferie i Ungarn

Den mest populære by ved Donauknæets breder, er uden tvivl Szentendre. Syv tårne, farverige huse, snørklede smøger og trange gader præger bybilledet. Her er der nærmest Middelhavsatmosfære i luften. Talrige gallerier og museer afrunder det kulturelle tilbud. Ud for byen ligger øen Szentendrei Sziget ude i Donau. Den Ortodokse Kirkes betydning i denne region bevidnes endnu af bl.a. de tre velbevarede serbiske kirker og et museum med dette som tema.

Også byen Visegrád kan se tilbage på en bevæget fortid. Her blev der allerede tidligt oprettet en lejr for romerske soldater, før germanere, slaver og huner gjorde sit indtog under den store folkevandringstid. I det 15. århundre oplevede byen sin glansperiode under den ungarske konge Matthias Corvinus. Forskellige seværdigheder og monumenter vidner om en skiftende historie.

Lej en feriebolig ved Donauknæet og oplev ægte livsglæde i på jeres ferie i Ungarn.

Ferie i Ungarn

Ferie for alle i Ungarn 

Udvalget af ferieboliger hos NOVASOL Feriehusudlejning er stort og rummer ferieboliger med egen spa, sauna, pejs og pool, men også huse med en helt enkel indretning. I vælger selv, om I vil leje en bolig med lidt ekstra luksus, eller om I vil bo helt enkelt og så bruge finanserne på andre feriefornøjelser undervejs. Hos os kan I få lige præcis det, som I gerne vil have. Ungarn er et herligt land at holde ferie i. Her finder I vidunderlige kulturoplevelser, masser af bademuligheder med både fart på surfboard og jetski og børnevenlige vanddybder.