Attraktioner ved det Sydægæiske Hav

Tager I på ferie til det Sydægæiske Hav i Tyrkiet, kommer I til et område, som er kendt for sine mange historiske steder, som kan opleves og udforskes langs stort set hele kystlinjen. Når du tilbringer din ferie i Tyrkiet , vil du nok føle trang til at forlade stranden for en stund, for at aflægge byer som Bodrum og Milet er besøg. Vi har nedenfor samlet et lille udvalg af de mest interessante seværdigheder i regionen.

Ferie i Tyrkiet kyst

Borgen i Bodrum

Borgen i Bodrum stammer fra den tidlige del af 1400-tallet, og blev grundlagt af Johanniter-ordenen fra øen Rhodos. Borgen har fem tårne, hvoraf der fra det såkaldte franske tårn er den bedste udsigt. Borganlægget huser også et museum for undervandsarkæologi hvor man kan beundre talrige fund fra sunkne skibe.

Milet - Oraklet i Didyma

På dette sted, som i dag kaldes Didim, ligger en af antikkens bedst bevarede helligdomme, Apollontemplet. Efter at templet blev ødelagt af perserne, har det på trods af enorme anstrengelser, aldrig været muligt at genrejse det fuldstændigt. Ikke desto mindre er resterne af det forhenværende orakel, som i dag fremstår i form af sine imponerende søjler, i meget god stand og gør et stort indtryk på de besøgende. Endnu i dag gennemføres fortsat udgravninger i dette område.

Mausoleet i Halikarnassos

Til ære for kong Mausolos, blev dette tempelanlæg opført i det 4. århundrede f.Kr. i nærheden af nutidens Bodrum. Her findes kongens gravkammer og et jonisk tempel som blev holdt oppe af talrige søjler. Mausoleet blev regnet som et af de syv vidundere. Dele af anlægget befinder sig i dag på British Museum i London. Området rundt om mausoleet er omdannet til friluftsmuseum og åben for offentligheden.

Feriehus med pool tyrkiet

Feriehuse og ferielejligheder i Tyrkiet 

De ferieboliger som udlejes i Tyrkiet vil være en dejlig, privat ramme for jeres ferie. Her kan I slappe af og nyde det dejlige klima, uden at blive forstyrret af andre feriegæster. Det gode ved en feriebolig er nemlig, at her har I friheden til at planlægge den ferie I gerne vil have. Hos NOVASOL Feriehusudlejning kan I både leje centralt beliggende ferielejligheder, hyggelige feriehuse lidt udenfor de større byer samt dejlige villaer med egen pool.