Attraktioner ved Det Nordægæiske Hav

Det nordlige Ægæerhav fængsler ikke bare i kraft af sit vidunderlige landskab og fortryllende kyster, men også pga. sine mange antikke skatte, som her kan betragtes næsten overalt. Om denne regions spændende og varierede fortid, vidner i første række den antikke by Troja. Vi har nedenfor samlet et lille udvalg af seværdigheder i regionen, som sikkert vil føre til en interessant og uforglemmelig ferie ved Det Nordægæiske Hav

Oplevelser i Tyrkiet

Tag til øen Cunda

Øen Cunda ligger ud for byen Ayvalık og er virkelig en attraktion. Også grækerne, som i sin tid boede her, lod sig fortrylle af de mange små bugter og den vidunderlige og flotte flora. Den maleriske gamle by, er perfekt til en spadseretur, mens de små restauranter serverer fremragende fiskeretter i hyggelige omgivelser. Ruinerne af kapellet Agios-Yannis og kirken Panaya er andre interessante udflugtsmål. Vandhundene kan tage sig en dukkert i bugten Ortunç.

Troja - oplev historiens vingesus i Tyrkiet 

De fleste har sikkert hørt om den sagnomspundne by Troja, som næsten er blevet et begreb for mange og derfor ofte står højest på listen over udflugtsmål. Homer, den skønne Helena og også Heinrich Schliemann, er navne som er tæt forbundet med dette sted. Her findes der imidlertidig ikke så meget at se som man skulle tro. Mange af de udgravede genstande befinder sig i dag på forskellige museer, og fra den opprindelige by er der kun få rester tilbage. Men lader man fantasien få frit løb, kan man sagtens forestille sig hvad der efter sigende har fundet sted her, og det i sig selv er en oplevelse som tiltrækker mange besøgende, når der holdes ferie i Tyrkiet

Bozcaada - en overset perle 

Denne ø vinder måske ikke ved første bekendskab, men alligevel vil du sikkert blive fascineret ved nærmere bekendskab. Her blæser en kraftig vind og de golde, brune områder virker ikke umiddelbart tiltrækkende. Men bag dette forhæng, skjuler sig en charmerende side; utallige små badebugter, maleriske vinbakker, som står for en stor del af druerne til den tyrkiske vinproduktion, og en spredt verden af små øer i det omkringliggende hav, gør Bozcaada yderst populær blandt både turister og tyrkerne selv. Man kan nå øen med færge fra Odun İskelesi / Geyikli.

Hos NOVASOL Feriehusudlejning finder I mange forskellige slags ferieboliger i Tyrkiet. Her er både dejlige feriehuse med egen pool, hvor de dejlige solskinsdage rigtig kan nyde. I kan også leje en ferielejlighed, som typisk ligger i de lidt større feriebyer langs kysten eller vælge et helt klassisk tyrkisk feriehus. 

Attraktioner Tyrkiet