search

Feriehuse i Sydböhmen

Skal den næste ferie holdes i Tjekkiet? Så er det sydlige Böhmen et rigtig godt bud på en oplevelsesrig og meget smuk region i Tjekkiet. Slap af i en af de hyggelige landsbyer og træk jer tilbage i en natur fyldt med damme og grantræer. Søerne byder på gode bademuligheder på varme sommerdage. I Sydböhmen finder I den perfekte kombination af hvile og oplevelser samt mange forskellige feriehuse og ferielejligheder, som kan danne base for jeres ferie i Tjekkiet.  

Når I opholder jer i Sydböhmen, så vil I opleve en afvekslende natur med både store skovområder og maker, floder og søer, spændende borge og fæstninger fra middelalderen samt hyggelige landsbyer med mange spændende attraktioner og seværdigheder 

Ferie i Tjekkiet

Oplevelsesrige byer i Sydböhmen

En af de mest interessante byer, hvor I sagtens kan bruge en hel feriedag er, Cesky Krumlov. Hele byen emmer af en middelalderlig atmosfære med gamle huse, smalle gader, torve og stenbroer, som stadig bære præg af tiden omkring middelalderen. Byens største attraktioner er det store slot, som er det andenstørste slot i Tjekkiet. Det største kan opleves i hovedstaden Prag. Slottet i Cesky Krumlov dateres tilbage til 1200-tallet, men er blevet udviddet igennem mange år. Det imponerende tårn på over 50 m kan ses fra hele byen, så I finder nemt vej til slottet. Der tilbydes flere forskellige guidede ture rundt på slottet, hvis I ikke fortrækker selv at gå på opdagelse i de mange stuer og værelser. På slottet kan I også se det smukke teater fra barokken, som står meget velholdt. 

Kan I slet ikke få nok af de smukke tjekkiske slotte, så tag turen til Hluboká Slot, som ligger ca. 20 km fra Cesky Krumlov. Det kæmpe store hvide slot er somtaget ud af et eventyr. Slottet blev oprindeligt bygget i gotisk stil, men er flere gange bleve ombygget og fremstår nu i den engelske Windsor stil.

Byen Holašovice er en mindre by men utrolig charmerende at bevæge sig rundt i. Det er ikke uden grund at byen er optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Byen er fuld af farvestrålende huse og bondegårde og om sommeren fuldender de grønner omgivelser kulissen. I bil tager det ca. 30 min at komme fra Cesky Krumlov. til Holašovice.

Familieferie i Sydböhmen

Events og aktiviteter i Sydböhmen 

Lejer i et feriehus i Bøhmen i midt juni, så må I tage til den store middelalder-festival i Cesky Krumlov - Five-Petalled Rose Celebrations. For et par dage vender byen tilbage til middelalderen. Byen fyldes af folk i middelaldertøj, med forskellige boder, arbejdende værksteder og ikke mindst riddere. Højdepunktet er det store optog med riddere til hest og prominente personligheder fra tiden. Kom og vær en del af middelalderen - der er masser at kigge på og lege for både børn og voksne. 

Søen Lipno i Sydböhmen er stedet for både afslapning i smukke naturomgivelser samt for forskellige aktiviteter på vandet.  I løbet af sommersæsonen er der masser at lave i det gode vejr. Tag på en cykeltur rundt om søen, hop i det dejlige vand og tag en forfriskende svømmetur eller lej en kano og oplev det flotte område fra vandsiden. Rundt om søen er der flere steder anlagt små strande, hvor I kan sole jer. 

Oplevelser i Sydböhmen

Mad og drikke i Sydbömen 

En vigtid del af en ferie er selvfølgelig også at få noget godt at spise og drikke. I ved nok allerede at Tjekkiet er kendt for at lave god øl, så det må I huske at nyde mens I holder ferie. Efter en oplevelsesrig dag, kan I sætte jer tilrettet på feriehusets terrasse eller altan og skænke et glas godt, koldt øl. Maden i Tjekkiet er i høj grad fokuseret på svinekød med særligt knödel og dumplings som tilbehør. Sprøg efter de lokale specialiteter når I går ud og spiser - det er altid spændende at opleve den lokale kogekunst. Hvis I ikke er til det lidt tunge tjekkiske mad, så er der naturligvis også mange restauranter som har mere internationale og ikke mindst børnevenlige retter på menukortet. 

Feriehus Tjekkiet

Ferie i Tjekkiet

Uanset om I vil tilbringe jeres ferie i sommerferien eller i vinterferien i Tjekkiet, vil I føle jer hjemme i et NOVASOL feriehus og få en fornyet energi til alle de nye oplevelser Tjekkiet byder på. Her er oplevelser for børn og voksne blandt den skønne natur og de kulturelle byer. Landet er fuld af slotte, søer, dybe skove, bjergkæder og kulturelle og historiske landsbyer såvel som storbyer. Grundet landets tidligere kommunistiske styrer, gemmer Tjekkiet også på historiske og utroligt velbevarede monumenter, som er med til, at de store historiske begivenheder huskes. Det storslåede bjerglandskab inviterer jer til vandreture eller mountainbiketure. De mange søer og floder giver mulighed for både at bade og fiske.

Leje af feriehuse i Tjekkiet - året rundt 

Om vinteren er her flere gode skisportssteder. Har I behov for en ferie fuld af afslapning og velvære, så er Tjekkiet ideel med sine mange kurbade og kursteder. Den største magnet for feriegæster er dog stadig hovedstaden Prag, som byder på alt hvad en storbyferie kan give. Tjekkiet har endvidere verdens største forbrug af øl og følger nogle gamle bryggetraditioner, der har skabt bl.a. øl som Pilsner Urquell og Budweiser.  Ligemeget hvilken slags ferie i søger, kan I altså opnå det i et lejet feriehus eller en ferielejlighed i Tjekkiet. Der er masser af attraktioner og seværdigheder at give sig i kast med. Det er næsten kun fantasien, som sætter grænser for jeres ferie. Book et dejligt sommerhus i Tjekkiet allerede i dag!