Attraktioner og aktiviteter på Gran Canaria

Når turen går til Gran Canaria, så glæder I jer nok til at aflægge de dejlige strande et par besøg i løbet af jers ferie på Gran Canaria - og det forstår vi godt, for her er virkelig nogle skænne strande. Men Gran Canaria byder også på mange gode attraktioner og seværdigheder, hvor I kan få mere at vide om denne dejlige ø, der hvert år hitter på listen over rejsemål i Spanien.  

Feriehus Gran Canaria

Kunst og kultur på Gran Canaria 

Øens kosmopolitiske karakter kommer også til udtryk gennem dens utallige kulturelle aktiviteter. Til hovedattraktionerne hører Spaniens ældste operafestival, den internationale festival for klassisk musik, som ifølge eksperterne er landets bedste, teaterfestivalen Cinco Continentes og musik- og dansefestivalen.

Derudover finder også regelmæssige udstillinger, opvisninger, kulturuger og meget mere sted. Gran Canaria byder også på et bemærkelsesværdigt bredt museumstilbud: Museo Canario (da.: det Kanariske museum), Nestor-museet, bispemuseet, Casa de Colón (da.: Columbushuset), museumshuset Pérez Galdós, Centro Atlántico de Arte Moderno (da.: Atlanterhavscentret for moderne kunst). Kunst- og kulturinteresserede har med andre ord meget at vælge mellem på den kanariske ø Gran Canaria.

Museo Canario na Grand Canaria

Det Kanariske Museum befinder sig i Las Palmas de Gran Canaria, og byder på en udstilling om Kanarieøernes forhistoriske kultur. Her findes bl.a. en omfattende samling af arkæologisk og etnografisk materiale som f.eks. 2.000 forhistoriske kranier. Derudover huser museumsbygningen et omfangsrigt fagbibliotek. Museet holder åbent hele året.

Casa de Colón

Columbushuset beretter om den spansk-amerikanske fortid samt den kendte søfarers opdagelsesrejser. Museet, som er indrettet i et mere end 500 år gammelt guvernørhus i Las Palmas de Gran Canaria, holder åbent året rundt. Gratis adgang.

Aktiviteter og udflugter på Gran Canaria 

Både i den sydlige, nordlige og centrale del af øen, findes der udsøgte muligheder for udflugter som man (også med børn i bilen) kan foretage på mellem 2-8 timer (alt efter hvilken rute man vælger).

Uanset om du foretrækker de sædvanlige udflugtsture eller en lidt anden rute, tilpasset din egen smag (f.eks. med anbefalede super-restauranter), så vil du altid finde noget som passer for dit behov.

Gran Canaria byder på en stor mangfoldighed af muligheder. Begiv dig ud på en herlig udflugt og oplev en typisk, kanarisk landsbyfiesta eller en ditto folkloreoptræden. Også børnene vil finde sig til rette, f.eks. i Palmitos Park som bl.a. byder på et papegøjeshow i en subtropisk atmosfære, eller i Rancho-Park med hesteudlejning, legepladser og gode grillområder.

De lidt større børn kan vælge mellem Ørnekløften (Sioux-City med indianershow), mini-karts eller go-karts.

Catedral de Las Palmas de Gran Canaria

Katedralen i Las Palmas de Gran Canaria, stammer fra det 16. århundrede og er opført i nyklassisistisk stil. Kirkebygningen består af tre skibe med andaktskors og byder indvendig - i modsætning til facaden - på eksempler på gotisk arkitektur. Særligt nævneværdig er de palmeformede søjler. Katedralen huser også et bispemuseum.

Castillo de la Luz

Borgen La Luz er et fæstningsanlæg fra det 15. århundrede. Det blev i sin tid egentlig bygget helt nede ved vandet, for at beskytte øen mod engelske og hollandske pirater. Senere landvindinger har ført til at det nu befinder sig et lille stykke inde i landet. Borgen er tilgængelig for offentligheden og huser i dag et skibsfartsmuseum og et kulturcenter.

Mad Gran Canaria

Håndværk og gastronomi

Det kanariske kunsthåndværk byder på enestående produkter som flettede bananfibre, silketekstiler samt knive med udsmykninger af knogler og horn. Betydelige håndværksprodukter fra Gran Canaria er bl.a. timplen (et instrument som ligner guitaren, men som er meget mindre og kun har 4 eller 5 strenge), chácarasen fra Telde (også kendt i Latin-Amerika), keramik fra Arucas og Atalaya, stål fra Guía, kurve fra Teror og Ingenio og broderier fra forskellige steder rundt omkring på øen.

Det kanariske køkken er mangfoldigt og samtidig originalt, nærende og sundt. Urbefolkningens enkle og naturlige menuer var noget erobrerne tog til sig og siden har opretholdt. Derfor serveres der fortsat ofte gofio (ristet majsmel), fisk, kød (særligt kanin- og gedekød) samt grønsager. Du behøver ikke at kunne lide fisk, men det er absolut en fordel når du ferierer på Gran Canaria, for den dryppende ferske atlanterhavsfisk er en fryd for ganen, uanset om den så nydes grillet, kogt eller stegt i smør med den særlige papas og mojo-sauce samt en frisk salat ved siden af. Også forskellige slags kød (okse, svin, lam, kanin etc.) er her en delikatesse. Nyd f.eks. den typisk kanariske vin til maden.

I kan med fordel også forsyne jer med diverse lækkerier på det lokale marked eller hos de lokale butikker og tage det hele med hjem til feriehuset. Her kan I så afprøve jeres kulinariske evner med de gode råvare og nyde det hele sammen på terrassen, mens solen går ned i horisonten. At vælge feriehusudlejning som ferieform giver jer nemlig alle muligehder for, at holde den ferie I drømme om, som b.la. kan inkludere lækre middage sent på aften.