search

Feriehuse i Bratislava

På den slovakiske side af grænselandet mellem Østrig, Ungarn og Tjekkiet finder man Bratislava, Slovakiets hovedstad. En spændende, men ofte overset perle, når det gælder storbyferie i Europa. En ferie i Bratislava vil byde på lidt af hvert. Her vil man kunne opleve en kombination af modernitet og historie. På jeres vej gennem Bratislava vil I kunne se museer, den gamle bydel, Bratislava slottet eller tage på bådtur rundt i floden Danube, som vil tage jer helt op til Østrigs hovedstad Wien. Der er et utal af parker og grønne områder, der ofte ligger en smule eleveret, hvorfor der er rige muligheder for at vandre eller cykle rundt og opleve byen. Fra en af NOVASOLs centrale ferielejligheder i Bratislava, vil I kunne nemt kunne tage rundt og opleve hovestaden og dens mange muligheder. Book jeres næste feriehus eller ferielejlighed i Slovakiet allerede i dag!

Ferie i Slovakiet

Byliv og flotte seværdigheder i Bratislava

Den historiske Østrig-ungarske atmosfære kommer helt ind under huden, når man slentrer gennem de snævre gader i den velbevarede gamle bydel i Bratislava. Den gamle bydel der på slovakisk hedder Hlavné Námestie, er byens historiske og kulturelle omdrejningspunkt. Holder i ferie i Slovakiet, om sommeren vil i ofte kunne opleve folkefester, markeder og hyggelige fortovscafeer, hvor I kan slå jer ned og nyde en kop kaffe eller en lokal øl. En ferie i et feriehus i Bratislava har dog langt mere at tilbyde sine feriegæster end den gamle bydel. Ved siden af de barokke paladser og kirker fra Maria Theresias tid samt den berømte borg, er hovedstaden i dag også en moderne, kosmopolitisk storby med seværdigheder som Donaubroen, der er blevet et af byens kendetegn sammen med fjernsynstårnet, der med sine 220 m er Slovakiets højeste bygning. Udover sight seeing vil I også nemt kunne shoppe i gågaderne, hvor i vil finde alt fra designerbutikker til specialbutikker med lokale delikatesser. Andet der er værd at se fra ferielejligheden i Bratislava er Den Blå Kirke, St Martins Katedral eller Apponyi Paladset.

Besøg Bratislava på jeres ferie i Slovakiet

Oplev smuk natur med et feriehus i Slovakiet

Regionen omkring Bratislava har meget andet at tilbyde sine sommerhusgæster end den flotte hovedstad. Naturen er som i resten af Slovakiet ofte enestående. Gennem regionen strækker, det beskyttede naturområde, De Små Karpater sig. Har I lejet en ferielejlighed eller et feriehus i Bratislava er det oplagt at besøge netop dette flotte naturområde, hvor man blandt andet kan vandre eller prøve kræfter med flere udfordrende mountain bike ruter. På jeres vej rundt i landskabet vil I komme igennem flere små hyggelige landsbyer, der emmer af slovakisk kultur. Her kan I se gamle vingårde og øl bryggerier og opleve den fantastiske kultur helt tæt på. I både de små og lidt større landsbyer i Bratislava, dyrker og opretholder man de mange stolte vindyrkningstraditioner, hvilket betyder at man ofte kan se skrå vinmarker, som snor sig op langs klippesiderne og leder tankerne hen på Toscana. Med er feriehus i Bratislava kan i også besøge den Botaniske have, den Zoologiske have eller parken Koliba, der har massevis af flotte vandrestier.

Naturskønne Slovakiet

Tips, tricks og gastronomi

Som nævnt kan man oplave vingårde og smage lokale vine på sin færd rundt i Bratislava, og hvis du holder af gode vine, bør du følge vinvejen gennem De Små Karpater, fra vindyrkningens centrum i Devon til Horne Oresany. Hvert sted du passerer langs denne rute, kan byde på sine egne vinspecialiteter som du absolut bør smage på sammen med specialiteter fra det lokale køkken. Som nævnt er Slovakiet også kendt for sine mange gode øl, her bør man prøve Stupavar Porter. Gode restauranter har byen og regionen Bratislava også masser af. Her kan I slå vejen forbi Modrá Hviezda og prøve deres specialitet kanin i rødvinssauce. I kan også tage på den kendte restaurant Mondieu og nyde gode desserter som pandekager is eller hjemmebagte makroner.

Smag på Slovakiets køkken