Attraktioner i det østlige Slovakiet

I det østlige Slovakiet vil I ikke komme til at mangle gode og familievenlige attraktioner. Når der holdes ferie i det Slovakiet, vil det også i høj grad være oplevelser i naturen, på flere måder, som vil præge ferieminderne. Der er rigtig gode rammer for en aktiv ferie i Slovakiet, som byder på masser af bjergrige områder samt smukke skove og flotte grønne arealer. 

Attraktioner i Slovakiet

Oplevelser i naturen omkring feriehuset 

Der vil ikke være langt, fra jeres feriehus i Slovakiet, til flotte oplevelser i naturen. Uanset om I blot vil gå mindre ture og nyde de nærliggende omgivelser eller om I vil ud på længere vandreture, vil der være plads og mulighed for det hele. 

Tag f.eks på udflugt til Silická ľadnica i nationalparken Národný park Slovenský kras, hvor I kan beundre et rigtigt naturfænomen, nemlig en sammenstyrtet kløft med isdannelser året rundt.

I har også mulighed for, at tilbringe en dag på havet – nærmere bestemt det "østslovakiske hav" - ved den kunstige sø Zemplínska šírava. Her vil hele familien kunne hygge sig, mens der slappes helt af ved vandkanten. I kan også få mere tempo på feriedagen, ved at suse afsted på vandscooter og I kan få motion og sjov på samme tid, ved at tage en tur rundt på søen i en vandcykel.

I Øst-Slovakiet findes Europas eneste koldtvandsgejser. I Sivá Brada og Herľany er det muligt at beundre dette naturfænomen uden at skulle rejse helt til Island eller New Zealand.

Oplevelser i Slovakiet

Slovakiet er også for ferie med børn 

Befinder I jer i det østlige Slovakiet om sommeren, bør I ikke snyde børnene for en tur med børnetoget i Kosice. Det unikke ved denne jernbane, er den historiske vognpark, som stammer fra regionens nedlagte smalsporbaner. Fra maj til september kører toget i weekender og på helligdage ad den 4,2 km lange strækning til udflugtsområdet Alpinka.

Borgen Spišský hrad er Centraleuropas største borganlæg. Borgen blev bygget i 1100-tallet og har siden gennemgået en række udvidelser og ombygninger, før den blev hærget af en brand i det 18. århundrede. I dag er borgen på UNESCOs liste over Verdensarv. Omgivelserne vil kunne sætte fantasien igang hops både børn og voksne. 

Ferie med børn Slovakiet

Familieferie i Slovakiet 

Er det en ferie for far, mor og børn I søger i Slovakiet, så vil med fordel kunne vælge at opleve landet med udgangspunkt fra en af de ferieboliger, som udlejes via NOVASOL Feriehusudlejning. En ferielejlighed eller et feriehus vil nemlig kunne give jer de bedste muligheder for, at holde den ferie der passer bedst til jeres familie. 

Den feriebolig I vælger at leje, vil være et match ud fra jeres ønsker og kriterier. Måsker er det vigtig for jer, at der er god plads i stuen til fælles hygge, måske er det terrassen som er afgørende for jeres valg eller måske er det en stor græsplæne, som er vigtigst for jer? I kan nemt spore jer ind på den rette feriebolig ved at udvælge netop det, som er vigtigst for jer, når I er ved at søge efter en feriebolig. Skulle I have spørgsmål undervejs, er det altid muligt at kontakte vores salgsafdeling, som også kan hjælpe jer på rettet vej, mod en skøn ferie i Slovakiet.