Attraktioner i det nordlige Slovakiet

En ferie i det nordlige Slovakiet bliver nem at fylde ud med alverdens oplevelser - både dem hvor pulsen kommer op og dem, der er lærerige. Mange kan godt lide kombinationen af historiske attraktioner og oplevelser ude i naturen - og her vil det nordlige Slovakiet ikke skuffe. 

Ferie nordlige Slovakiet

Udvalgte attraktioner i det nordlige Slovakiet 

Folkloren er levende overalt i Slovakiet, og derfor arrangeres der mange steder forskellige folkemusikfestivaler hvert år. En af de mest betydningsfulde er Jánošík-festen i Terchová i Nord-Slovakiet. Her kan du sammen med 10.000 andre publikummer beundre sangere og musikanter i slovakiske folkemusikgrupper.

Det er som om tiden har stået stille i friluftsmuseet i landsbyen Vlkolínec som står opført på UNESCOs liste over Verdensarven. Gamle træhuse med spåntag, vidner om dette kulturområdes lange traditioner. Blandt forskellige kulisser, vandrer nu og da kvinder forbi klædt i folkedragter, så man virkelig føler sig sat et par hundrede år tilbage i tiden.

Der findes ca. 200 borge og ruiner i Slovakiet. I landets nordlige del, ligger flere som er ekstra imponerende. Den mest berømte og -besøgte af dem, er borgen Oravský hrad fra 1200-tallet som troner over floden Orava og gennem århundreders løb har kontrolleret omlandet og beskyttet så berømte adelsslægter som Thurzo- og Esterházy-familierne.

Et besøg i Aquapark Tatralandia“ i Liptovský Mikuláš kan anbefales. Med sine varme bassiner, saunaer og dampbad, byder dette badeland på alt hvad et helse- og velværehjerte kan begære. Også børnene kan forlyste sig med leg og sjov i den mest van(d)vittige rutsjebane man kan forestille sig.

Besøk de imponerende huler i Nedre Tatra. De bedst kendte af dem, er dem der ligger i regionen Demänovská Dolina, hvor to af grotterne er tilgængelige for offentligheden; i Demänovská frihedshule kan du beundre mægtige vandfald, mange drypstenssøjler og underjordiske søer, mens Demänovská ishule rummer over 400 år gamle issøjler og vandfald.

Ferie nord slovakiet

 

Aktiv ferie i Slovakiet 

Aktiviteterne står næsten i kø i Nord-Slovakiet. Uanset hvor du lejer et feriehus, så ligger nærmeste vandresti kun et stenkast derfra, og formodentlig er der en veludbygget og afmærket cykelsti lige udenfor husdøren. 

Holder du ferie i Nord-Slovakiet om vinteren, kan du trygt sætte din lid til skibakkerne i Nedre Tatra. På de brede nedkørsler og bløde hældninger, finder særligt småbørnsfamilier sig godt til rette.

Føler du en stærkere eventyrlyst og trang til større udfordringer, kan du, bogstavelig talt, kaste dig ud i fornøjelserne i Štrbské Pleso. Her kan man hver weekend øge adrenalin-niveauet med elastrikspring. Vandsportsentusiaster kan rafte i kano eller kajak på floden Váh og teste vandslalomkanalen i Liptovský Mikuláš.

Folkloren er levende overalt i Slovakiet, og derfor arrangeres der mange steder forskellige folkemusikfestivaler hvert år. En af de mest betydningsfulde er Jánošík-festen i Terchová i Nord-Slovakiet. Her kan du sammen med 10.000 andre publikummer beundre sangere og musikanter i slovakiske folkemusikgrupper.

Vandring Slovakiet

Ferie i Slovakiet året rundt 

Om I er til den aktive ferie, den kulturelle ferie eller til en ferie fuld af afslapning, er Slovakiet leveringsdygtig i det hele. Det samme gælder om I vil holde ferie i Slovakiet om sommeren eller det er en vinterferie som tiltaler jer mest. De ferieboliger som udlejes via NOVASOL Feriehusudlejning kan være en god ramme for ferie hele året rundt. Måske starter jeres eventyr i Slovakiet til sommer, hvor naturen er grøn og luften varm, men hvorfor ikke også opleve Slovakiet når de grønne skove og de smukke bjerge dækkes af sne? Slovakiet er endnu ikke blandt danskernes foretrukne skidestinationer, men har I mod på at prøve noget nyt, så overvej en skiferie i Slovakiets smukke verden af bjerge.