Attraktioner i Schweiz

Schweiz er et lille, men meget smukt land, som har et rigt udbud af attraktioner til jeres ferie i Schweiz. I Finder gode udflugtsmål i både byerne og på landet, hvor I også må huske at opleve de mange naturattraktioner. Schweiz er også et meget dejligt land at holde ferie i, hvis I sætter pris på, at deltage i lokale events. 

Attraktion Schweiz

Festivaler og seværdigheder

Moderne festivaler har også fundet vej til det schweiziske samfund. I for eksempel Zürich tager over én million danseglade mennesker del i ”The Street Parade”, en festival som årligt har fundet sted siden 1992. Det er ikke bare house- og teknofans der deltager, men også familier og ældre tager del i begivenheden.

Lidt roligere er det i den sydlige del af kantonen Tessin. Siden 1946 har Locarno filmfestival lokket filmentusiaster fra hele verden til. På 11 dage vises næsten 500 film og kendiser fra filmverdenen viser sig gerne på den røde løber.

Montreaux Jazzfestival er en musikferstival som hvert år i juli afholdes i byen Montreux. Festivalen startede som en rendyrket jazzfestival, men i dag kan der høres musik i alle genre. Kendte musikere som Aretha Franklin, Prince, Deep Purple og Johnny Cash har tidligere spillet på festivalen.

I slutningen af september og i begyndelsen af oktober kan I opleve den festlige Vintage Festival i byen Neuchâtel. Her hyldes den lokale vinproduktion. Gaderne fyldes med diverse boder og hvert år arrangeres der optog i gaderne med flotte, dekorede kørende flåder. Det er et fantastisk syn som ledsages af diverse musikgrupper.

Events Schweiz

Attraktioner i by og på landet i Schweiz

I den smukke by Bern, som er med på UNESCOs verdensarvsliste, afholdes der mange forskellige markeder. På tirsdag og lørdage samt på torsdag i sommersæsonen, sælges der grøntsager, frugt og blomster på det store marked midt i byen. Den fjerde torsdag i november afholdes der desuden hvert år det trditionsrige løgmarked Zibelemärit, sm er blevet en sand folkefest.

En af de mest fantastiske naturoplevelser kan I få ved Rheinfall, som er Europas største vandfald. Kaskader af vand fosser igennem og skaber en larm som er helt fascinerende. I kan komme helt tæt på de store vandmasser, men husk regnjakken.

I Bex kan I besøge en saltmine, som den dag i dag er i drift. Tag toget ind i selve mine og gå derfra selv igennem de smukke tunnelerne, hvor I kan lære mere om driften og saltens historie.

Schweiz er et mangfoldigt land, perfekt for familier, par, sportsentusiaster, kunst- og kulturinteresserede – Kort sagt: for alle.Gå på opdagelse blandt  de mange feriehuse, hytter og lejligheder som udlejes via NOVASOL Feriehusudlejning  og oplev selv - helt tæt på - hvor fantastisk et ferieland Schweiz er.