Attraktioner i Polen

Polen er et af Europas største lande, hvilket også betyder at der er masser af muligheder for spændende seværdigheder og oplevelser på ferien, når I lejer et NOVASOL feriehus i Polen. Om I er i humør til en badeferie, vandreture i bjergene, en storbyferie eller slappe af på landet, så kan I det i Polen. I Polen kan I opleve alt fra smukke slotte, god mad og museer til vilde nationalparker, søer og en imponerende natur.

Ferie i Polen

Seværdigheder i Polen

  • Polens mange slotte: over hele Polen kan man beundre smukke slotte som for eksempel: Wawel slot i Krakow, Kongeslottet i Warszawa og Malbork slot
  • Polens urolige historie: Polen har gennem tiderne været centrum for mange historiske stridigheder og begivenheder – mest kendt er nok deres rolle i 2. verdenskrig. Derfor er Polen også fyldt med historiske museer, bygninger og steder. Et besøg til koncentrationslejreren Auschwitz-Birkenau er et møde med Europas grumme historie, men også en spændende og lærerig dag, der ikke må forbigås. Den gamle bydel i Krakow er stadig et fantastisk eksempel på, hvordan Polen så ud tilbage i middelalderen, til trods for at landet har været så krigsramt.
  • Chopins herregård: oplev huset, hvor en af musikkens største komponister voksede op – ikke nok med at huset er spækket med uvurderlige levn, så ligger huset omgivet af en smuk landskabspark, ydermere optræder de mest fremtrædende pianister fra hele verden med Chopins musik her.
  • Det polske køkken: På en ferie til Polen kan man ikke undgå at smage på de lokale delikatesser, som for eksempel kartoffelpandekagen placki ziemniaczane, birkeskagen makowiec og selvfølgelig pierogi.
  • Polens vilde natur: Der findes hele 23 nationalparker i Polen, og derfor ville det da også være en skam at rejse fra sit feriehus i Polen uden at have oplevet mindst en af de spektakulære parker. To af de mest kendte nationalparker i Polen må være Tatra nationalpark og Slowinski nationalpark, der er kendt for sine utrolige sandklitter. I det nordøstlige Polen finder man De Masuriske Søer, hvilket dækker over de ca. 3000 søer i regionen Masurien – her er det oplagt at snuppe en dukkert eller tage en sejltur på det krystalklare vand.

Som I kan se, så bliver jeres ferie alt andet end kedelig, hvis I vælger at leje en af NOVASOLs ferieboliger i Polen.

Seværdigheder i Polen