search

Feriehuse i Burgenland

Burgenland, der er den østligste del af Østrig, byder på omkring 300 solskinsdage om året, hvilket gør det til en oplagt feriedestination i Østrig hele året rundt. Med nationalparker og naturområder som Neusiedler See-Seewinkel kommer enhver naturelsker til at få en uforglemmelig oplevelse. Burgenlands hovedstad Eisenstadt har østrigsk charme for alle pengene. I et feriehus i Østrig er man garanteret en ferie for hele familien, fyldt med oplevelser væk fra hverdagens stress.

En hel unik natur i Østrig

Burgenland har en markant anderledes natur sammenlignet med resten af Østrig. Her kommer du til at lede længe efter de bjerge man ellers forbinder med Østrig, i stedet kan du finde brede sletter, vådområder, Centraleuropas eneste steppesø og vinmarker så langt øjet rækker.

Ved grænsen til Ungarn ligger Neusiedler See – Seewinkel Nationalpark, der med naturlig indflydelse fra Asien, Norden og Middelhavet bringer ekstra diversitet til den allerede unikke alpine og pannoniske natur.

Burgenlands højeste bjerg hedder Geschriebenstein og er en del af bjergkæden Kőszeg, der strækker sig ind i Ungarn, hvilket betyder, at man på toppen af bjerget kan stå på grænsen mellem Østrig og Ungarn, hvor der også er bygget et observationstårn. Når ferien går til Burgenland, er det en god idé at pakke nogle gode sko, for regionen har også mange smukke stier, man kan udforske på nogle spektakulære vandreture.

Ferie i Østrig

Burgenlands byliv

Burgenland er den tyndest befolkede region i Østrig, hvilket gør at byerne alle er af små størrelser, men lad jer ikke narre; byerne har stadig meget at byde på. Burgenlands hovedstad Eisenstadt, hvis navn betyder ”jern byen”, byder på en lang række seværdigheder. Joseph Haydn var hofkapelmester for Esterházy familien, så hvis man er interesseret i klassiskmusik, har Eisenstadt et stort udbud – byen bliver sågar kaldt for ”Verdens’ Haydn hovedstad”. Besøger man Eisenstadt på en dagstur, må man ikke gå glip af Esterházy paladset, der er et af de smukkeste barok paladser i Østrig. Den gamle bydel er hjertet af Eisenstadt og her kan turister nyde en kop kaffe eller bare slentre gennem de hyggelige gader.

Der findes mange mindre byer i Burgenland, der også er værd at besøge på ens ferie i Østrig. Byer som Rust og Güssing er begge gode eksempler på de hyggelige byer i Burgenland – Rust er blandt andet kendt for sin vin, og især sin isvin, og Güssing huser Burgenlands ældste slot.

Ferie i Østrig

Attraktioner og aktiviteter i Burgenland

Burgenlands varme, pannoniske landskab er velegnet til vinmarker, hvilket de lokale vinavlere også udnytter fuldt ud – regionen er nemlig præget af vinmarker og gårde, der alle producerer lækker vin. Her kan du finde alt fra rige og mørke rødvine til isvine, der er som skabt til at skulle nydes med en ostetallerken eller chokolade.  

Har I lyst til at være aktive på jeres ferie til Østrig, så er Burgenland den helt rigtige destination. Der er et 2.500 km langt net af ruter, der er som skabt til cykling, der er stier til vandreture for gæster i alle aldre, og er man fan af hestesport, så findes der 1.500 km til ridning. Samtidig så byder det milde klima også på optimale betingelser for et godt spil golf. Efter en dag med oplevelser og aktiviteter i Burgenlands landskab, kan det varmt anbefales at besøge en af de mange termiske spaer som Burgenland har at byde på. Et feriehus i Østrig er altid det rigtige udgangspunkt for en aktiv ferie.

Sommerferie i Østrig

Østrig er en helårsderstination

Østrig er et dejligt ferieland hele året rundt. Dem som tager til Østrig for at komme på skiferie eller vandreferie tager til den vestlige del af landet, omkring Tyrol og især St Anton, hvor de store bjerge dominerer landskabet. Her kan I vælge imellem både feriehuse og ferielejligheder, hvorfra I kan opleve den storslåede natur på skiløjperne og på vandrestierne i terrænet. Det nordvestlige Østrig omkring Salzburg og det naturskønne område Salzkammergut er præget af bjerge og dale med søer såsom området Zell am See. Her er der rig mulighed for en familieferie med oplevelser i naturen og kulturelle tilbud i byerne, samt et væld af fede sportsmuligheder og i sommermånederne, er der også børnevenlige bademuligheder i søerne. I øst er landet fladere og her finder I den hovedstaden Wien samt en række mindre feriedestinationer såsom Wachau dalen med Danube floden. Hvis I lejer et feriehus i Sydøstrig, i delstaterne Kärnten og Steiermark, kan I glæde jer til endnu flere bjergrige områder og utallige søer. Her kommer det varme klima fra Norditalien og Balkan op i sommermånederne, hvilket gør området til landets varmeste delstater. Så glæd jer til en ferie i Østrig uanset hvornår på året I vælger at leje en NOVASOL feriebolig i Østrig.