search

Ferie i Møre og Romsdal

Møre og Romsdal er det nordligste af fylkerne i Vestlandet og inddelt i de tre regioner Sunnmøre, Romsdal og Nordmøre med tilsammen ca. 245.000 indbyggere. Fantastisk natur med høje, stejle fjelde langs kysten og talrige fjorde som snor sig ind i landet, kendetegner dette landskab. Blandt høje fjelde og lange dale inde i fylket, ligger bl.a. den imponerende Geirangerfjord og Trollstigen med sine hårnålesving og fantastiske udsigt (for medpassagerer i bilen, vel at mærke!). Lej et feirehus i Møre og Romsdal og glæd jer til en fantastisk ferie i Norge!

 

Oplevelser i byerne i Møre og Romsdal

De største byer i fylket er Ålesund (ca. 40.000 indb.), Molde (ca. 25.000 indb.) og Kristiansund (ca. 18.000 indb.) som alle ligger ved kysten. Gennem årenes løb, har byerne udviklet sig til at være vigtige handelscentre og trafikknudepunkter. Møre og Romsdal betegnes også som færgeregionen, noget som ikke er unaturligt, da fylket består af adskillige øer som tilsammen huser intet mindre end 1/3 af befolkningen. I løbet af de seneste tyve år, er der blevet bygget en række broer og tunneler som forbinder øerne tættere sammen med både hinanden og fastlandet; ikke desto mindre, må der endnu mange færger til for at transportere lokalbefolkningen og turister til alle dele af regionen.

I sommermånederne øges antallet af færgeafgange og kapaciteten er generelt god, således at man sjældent skal holde i kø. De fleste overfarter er forholdsvis kortvarige (10-30 min.) og er for mange en velkommen pause i køreturen hvor man virkelig kan nyde de smukke omgivelser.

Fiskeri på ferien

Møre og Romsdal har også lange traditioner indenfor fiskeindustrien. Herfra er der i flere århundreder blevet eksporteret fisk til store dele af verden. Hvis du eksempelvis spiser bacalao i Sydfrankrig, er det ikke usandsynligt at den stammer fra fra Møre og Romsdal. Området er et paradis for lystfiskere som gerne sørger for fisk på middagsbordet; uanset om du foretrækker salt- og/eller ferskvandsfisk.

Feriehuse i Møre og Romsdal

NOVASOL byder på feriehuse og hytter i hele Møre og Romsdal. Denne region kan tilfredsstille selv den mest kræsne og krævende feriegæst; her er en uforglemmelig ferie nærmest garanteret! Vi udlejer alt fra luksus feriehuse med alle tænkelige faciliteter og skønne udsigter, lige til simple hytter, hvor samværet og hyggen står i fokus.

Lej feriehus i Møre og Romsdal