Beskrivelse
Læn jer tilbage med en lækker drink ved hånden og nyd de skønne omgivelser fra en stor, overdækket terrasse.
Velkommen til Liznjan og denne lejlighed, som ligger på 1. sal i et tofamiliershus. Der ligger endnu en ferielejlighed i stueetagen, som I kan reservere, hvis I vil holde ferien sammen med et sæt bedsteforældre eller jeres gode venner. Den skønne lejlighed fordeler sig over hele husets etage og virker dejligt rummelig. I kan se frem til en moderne bolig med komfortabelt inventar, så her får I rigtig gode rammer til at hvile ud mellem oplevelserne.
Når I trænger til en pause i solen, finder I næppe et bedre sted end den flotte solterrasse, hvor I sætte jer til rette med en god bog. Den indhegnede have er stor og grøn og giver børnene masser af plads til at lege og boltre sig. Måske giver de sig til at lege med de andre gæsters børn. I mellemtiden kan I tilberede lækre sommerretter på grillen og nyde måltidet på den fælles terrasse.
I er sikkert også kommet herned for at opleve Adriaterhavet og Istriens smukke kystlinje. Pak en strandtaske og gå den korte tur ned til den ugenerte stenstrand. Her vil børnene sikkert spærre øjnene op, for der ligger nemlig også en vandlegeplads. Dyk ned i det krystalklare hav og oplev livet vand. Gå heller ikke glip af en tur til Pula, hvor I kan opleve de historiske seværdigheder, herunder det romerske amfiteater, Sergiernes Bue og Augustustemplet.
Der er lagt op til en underskøn ferie på Istrien-halvøen!