Beskrivelse
I den lille by Sisan nær Pula finder I dette renoverede feriehus i sten fra begyndelsen af 1900-tallet. Den traditionelle kombination af sten og træ forlener huset med den helt særlige charme, man kun finder på Istrien. Inden døre er huset moderne indrettet med sans for detaljen, men har også flotte rustikke møbler. I stueetagen har I et klimatiseret køkkenalrum med kamin og et badeværelse. Ad en trappe i træ (ikke børnevenlig og uden gelænder!) kommer I ovenpå til de fire soveværelser, hvoraf de to (det på næste etage og det i tagetagen) er klimatiserede. I den lukkede og velholdte have har I en udendørs swimmingpool til rådighed, hvor I kan snuppe en forfriskende dukkert, og ved siden af svømmeområdet er der et rum med sauna og bruser. I området finder I mange lokale restauranter, og det er bestemt også værd at aflægge et besøg hos de lokale anerkendte vinproducenter. Pula byder på et rigt gastronomisk udvalg, ligesom I her også finder et væld af spændende kultur- og underholdningsattraktioner. Laveste loftshøjde i tagetagen er 1 meter.