Beskrivelse
Tilbring en uforglemmelig ferie i dette dejlige feriehus med egen swimmingpool, der har hydromassagedyser på et af trinnene. Beliggende i nærheden af den gamle by Pula er den lille by Marčana et godt valg for jer, der gerne vil holde en dejlig ferie væk fra hverdagens travlhed. Inden for få minutters kørsel kommer I til centrum af byen og de mange dejlige strande.
På den indhegnede grund ligger swimmingpoolen klar til forfriskende svømmeture på varme sommerdage. Efter at have tilbragt en lang dag i poolen, kan I sidde på den overdækkede terrasse og hyggesnakke mens maden bliver tilberedt på grillen. De nærmeste strande ligger i feriebyen Duga Uvala. Gå på opdagelse i Pula og på hele den istriske halvø, lær om den rige historie fra gammel tid og tag alle de vidunderlige ferieminder med hjem.