Beskrivelse
Disse ferielejligheder ligger på første sal i en ejendom ikke langt fra Zadars centrum, hvor I nemt når både butikker og restauranter. De er praktisk indrettet med tilhørende store terrasser med skøn udsigt over havet og øerne. På den fælles grund er der en velplejet have med legeredskaber. Nærmeste strand ligger i gåafstand og strandpromenaden forbinder flere lokale strande. I nærheden er der et indhegnet område, der oprindeligt var campingplads, hvor der nu er cafe, legeplads og strand. Den gamle bydel ligger ca. to km væk, I kan nå den på en halv times gåtur ad promenaden.