Beskrivelse
Velkommen til dette spektakulære poolhus, der ligger helt for sig selv i grønne omgivelser - det perfekte sted til en skøn ferie.
Huset er rummeligt, yderst smagfuldt indrettet og på én og samme gang moderne og rustikt. Den private udendørspool er et tydeligt højdepunkt og indbyder til masser af badesjov og solbadning på liggestolene. Til børnenes underholdning er der desuden rutschebane, gynge og klatrestativ, og hele familien kan dyste i udendørs bordtennis. I har også en udebruser til rådighed, så I nemt kan køle af uden at skulle helt i vandet. På den overdækkede terrasse kan I nyde lækre feriemåltider sammen og drikke et godt glas vin. I har naturligvis også mulighed for at grille. Afslut dagen med at flade ud foran en af husets mange fladskærme.
Hvis I er i humør til en interessant dagstur, kan det kraftigt anbefales at besøge Zadar, 26 km væk, som byder på et utal af museer, caféer, restauranter og mange historiske bygninger. Et særligt højdepunkt i Zadar er kunstværkerne "Sea Organ," der skaber musik ud af havets bølger, og "Greeting to the Sun", som absorberer sollys og skaber et spektakulært lysshow ud af det om aftenen.