Beskrivelse
Denne ferielejlighed med pool, ligger midt i den grønne frodige natur, i den lille pittoreske by Vojnić Sinjski. I bor på første sal, og kan disponere over tre soveværelser, badeværelse, køkken og stue med udgang til terrassen. Ved entredøren ligger en stor terrasse, hvor det er dejligt at afslutte en dag fuld af oplevelser og ved siden af ligger poolen, parat til svømmeture og vandsjov. Tag på udflugter til interessante attraktioner, fx til Trilj, en by, der ikke kun emmer af naturskønhed, men også med mange arkæologiske interessante pladser, fx den romerske lejr Tilirium.