Beskrivelse
Stor, elegant og stilfuld ferielejlighed til en skøn ferie ved Split.
Lejligheden ligger i et stenhus i ægte middelhavsstil og er det perfekte sted at genoplade batterierne. Stenvægge og loftsbjælker i træ skaber en autentisk og rustik atmosfære, men udstyret er moderne. Med sin indbydende terrasse, altan og flotte, private have kalder lejligheden på rendyrket ferieafslapning.
Split er en af de mest populære kystbyer i Kroatien og har utroligt meget at byde på. Byen bugner af shoppingmuligheder, cafeer, restauranter og lokale delikatesser. Gå en tur gennem den gamle bydels gader med mange finurlige butikker. Oplev byens enestående palads fra romertiden, Diocletian's Palads, hvor dele af TV-serien Game of Thrones blev optaget, og den betagende St. Domnius-katedral. Der er naturligvis underskønne strande i- og omkring Split, hvoraf de tætteste er en grusstrand og en sandstrand, som begge ligger 1,5 fra ferielejligheden.
Denne charmerende lejlighed skaber perfekte rammer om en ferie, der balancerer skønne badeture og spændende kulturelle oplevelse. Rigtig god fornøjelse.