Beskrivelse
Velkommen til denne vidunderlige ferielejlighed med fællespool nær den smukke by Split.
Denne moderne og lyse ferielejlighed byder på masser af plads for op til to gæster, så her får I en skøn ferie fyldt med oplevelser. Gulvvarmen sørger for behagelige forhold i hele huset, og den fantastiske udsigt sætter prikken over i'et. Glæd jer også til altanen, hvor I kan sætte jer med en lækker morgenmad eller afslutte dagen med et glas vin. Terrasserne er udstyret med komfortable havemøbler og liggestole, så her har I også god mulighed for at slappe af og nyde solen. I deler poolen med husets andre gæster, og her kommer I sikkert også til at bruge en god del af tiden, for poolen har både modstrømssystem og et vandfald.
Gå en tur ned til stranden og nyd havet og solen. Restauranter og butikker kan også nås til fods.
Split byder på en lang række seværdigheder. Gå en tur gennem det gamle bycentrum, som er på UNESCOs verdensarvsliste, eller besøg det verdensberømte Diocletians palads. Det kan også anbefales at se katedralen, de mange kirker, klostre, museer og gallerier. Uanset hvad kommer I garanteret ikke til at kede jer. Podstrana tilbyder også mange aktiviteter, lige fra klatreområdet Perun samt cykel- og vandrestier.