Beskrivelse
I nærheden af Neretva-floddalen ligger dette smukke højt beliggende feriehus med en enestående udsigt ud over bugten. Huset er udstyret med nye møbler, men pga. stilen og detaljerne er atmosfæren på dette landsted, som tidligere dannede rammen om en adelsfamilies ferie, blevet bevaret. Den mindre lejlighed med soveværelse, køkken og bad har separat indgang. På den indhegnede grund, hvor der er en dejlig mediterran have med oliventræer, kaktusser og små palmer, er der gode muligheder for hyggeligt samvær for hele familien. Lad jer inspirere af det store gastronomiske udbud i regionen og prøv nogle af de lækre lokale specialiteter. I bor kun ca. en times kørsel fra den historisk interessante by Dubrovnik, og en smule længere væk finder I den lille charmerende by Ston. Her er det oplagt at finde et hyggeligt spiseted, for som lokalbefolkningen gerne plejer at sige, så er det utænkeligt at besøge Ston uden at prøve de berømte muslinger! Det kan vi kun skrive under på.