Ferie i det sydlige Island

D
| Redaktør
(Først publiceret )

Når I tager til det sydlige Island, kommer I til et område som domineres af sumpede lavaområder, som er gennemskåret af talrige kløfter. I syd og sydvest hersker et samspil mellem natur og kultur; man kan bevæge sig mellem to totalt modsatte verdener på under en time, men skal alligevel bruge adskillige uger til at udforske hele området. For at opleve så meget af dette område som muligt, findes der et bredt tilbud af guidede ekspeditioner, ligesom det er muligt at rejse rundt med bil på egen hånd.

Ferie på Island

Oplev den smukke islandske natur ved jeres feriehus

Den fascinerende kyststrækning, det rige fugleliv og gode muligheder for at se hvaler, gør den sydvestlige del af Island til en sand perle og et oplagt sted af holde jeres ferie på Island. Samtidig ligger hovedstaden Reykjavík ikke langt herfra. Der findes forekomster af geotermisk aktivitet i stort omfang, som eksempelvis de varme kilder i Krysuvík og særligt den berømte Blå Lagune (isl. Bláa Lonið) som stort set enhver turist ubetinget vil bade i. Til Syd-Islands mange andre attraktioner, hører f.eks. også Den gyldne cirkel (isl. „Gullni hringurinn) og nationalparken Thingvellir (isl. Þingvellir). Højdepunkterne i Den gyldne Cirkel er det imponerende vandfald Gullfoss, udsigten mod vulkanen Hekla og den geotermiske Geysir, en vandfontænelignende varm kilde som dette naturfænomen har fået sit navn gejser fra.

Ferie på Island

Oplev de islandske øer

Vestmannaøerne (isl. Vestmannaeyjar) ud for Islands sydlige kyst, kan nås efter en 3 timers færgetur eller med fly (20 min. med rutefly fra Reykjavík eller kun 6 min. fra kysten). Øgruppen egner sig perfekt som mål for en dagstur og nyder stor popularitet blandt særligt fuglekendere. Stokkseyri og Eyrarbakki ligger charmerende til ved sydkysten og har gamle og velbevarede huse som du bør få taget nærmere i øjesyn. Fra den lille hyggelige havn Vik, arrangeres bådudflugter til den berømte naturklippeport Dyrhólaey.

Syd-Island bærer på en rig kulturel arv hvis rødder kan spores helt tilbage til sagatiden (gården Stöng og udstillingscenteret for Njáls Saga i Hvolsvöllur), gennem epoken som det gamle bispesæde Skálholt stammer fra, og ender med folkemuseet i Skógar som udgør det mest omfangsrige af sib art på Island.

Ferie på Island