Naturoplevelser i Holland

I tænker måske, at naturoplevelser i Holland begrænser sig til flade marker og blomstrende tulipaner, men vælger I at leje et feriehus i Holland, så er der flere dejlige naturoplevelser i vente. Selv om Holland geografisk set er et lille land, byder det på mange forskellige landskabsformer. De fleste er godt nok opstået som følge af menneskernes aktiviteter og indgreb i naturen. Landskabet er præget af dæmninger, landevindinger, tørlægninger af vådområder, landbrug og bygning af byer og veje.

Natur Holland

Lej feriehus tæt på diger og hav i Holland 

En gennem tiden massiv rydning af skov har ført til, at naturen i stor udstrækning består af opdyrkede arealer, græsarealer og hede. Sidenhen har man igen beplantet mange arealer, hvor der således igen kan findes skov. Det oprindelige landskab i Holland er derfor så godt som forsvundet.

Ved inddæmningen er der opstået meget nyt land, bl.a. i provinsen Flevoland. Den består af områderne Noordoostpolder, Oostelijk- og Zuidelijk-Flevoland, og må først og fremst betegnes som et bo-, arbejds- og rekreationsområde. Her finder man meget hurtigvoksende byer som Lelystad og Almere.

Da der blev bygget et 30 km lang dige (Afsluitdijk) mellom Nord-Holland og Friesland, blev havområdet Zuidersee til den store indsø IJsselmeer. Nordøst for IJsselmeer ligger der en række øyer. Den største af disse øer er Texel med et areal på 216 km². Mod sydøst går det specielle marsklandskab (oppdemt land) over i et nyt landskab præget af skov, sandklitter, eng og hede. Her ligger bl. a. naturreservatet „De Hoge Veluwe“, som er en nationalpark på godt 5.400 hektar.

En stor del af Holland ligger under havets overflade og beskyttes af diger mod det langsomt stigende hav. Deltaværkene i provinsen Zeeland er en kendt del af dette system. Zuid-Limburg er den mest kupererede del af Holland. Her ligger landets højeste punkt, Vaalserberg, (321 m.over havets overflade). Andre eksempler på kendte områder og landskaber er De Achterhoek, de Betuwe, Twente, het Gooi, de Peel, West-Friesland, de Zaanstreek, Salland, de Ommelanden, de Biesbosch, het Kennemerland og de Hondsrug.

Feriepark Holland

Feriehuse og feriebyer i Holland 

Holland er blevet en mere og mere populær destination, når danskerne vil på kør-selv ferie samt når der skal leje et feriehus udenfor Danmark. Den korte afstand gør det overskueligt for de fleste at tage på kør-selv ferie og udbuddet af ferieboliger er ligeledes stort og varieret. Hos NOVASOL Feriehsudlejning kan I b.la. finde feriehuse ved kysten, feriehuse med egen pool samt flere af de såkaldte feriehusbyer. I feriehusbyerne eller ferieparker, som de også kan kaldes, ligger der flere feriehuse eller ferielejligheder samlet på et sted. Ofte er der forskellige aktivitetsmuligheder samt pool, hvor hele familien kan hygge sig. Disse ferieparker er perfekte til en rigtig god ferie med børn samt for jer, som holder ferie med jeres venner og deres børn. Her kan I bo hver for sig og samles om hygge på terrassen eller tage på udflugter sammen.