Attraktioner i Vestfinland

Når I lejer et feriehus i Vestfinland, kommer I til et område med mange attraktioner og monumenter, og de lange strande giver plads til utallige friluftsaktiviteter. Byerne langs kysten har et interessant kulturtilbud og vi har udvalgt en række seværdigheder og aktiviteter, så I nemmere kan planlægge jeres ferie i FInland fra begyndelsen.

Oplevelser Vestfinland

Pori - byoplevelser og dage på stranden 

Pori ligger på den sydlige del af den finske vestkyste, og blev grundlagt af hertug Johan af Finland i 1558. Byen byder på en vidunderlig strand, som egner sig specielt til børnefamilier. Også kulturelt set har Pori (sv. Björneborg) meget at byde på:

*Den gamle del af Pori befinder sig i bydelen Isolinnankatu og er absolut seværdig.

*En spadseretur langs strandpromenaden Eteläinen Rantakatu kan anbefales.

*Sandstranden og klitlandskabet i Yteri indbyder til afspænding og solbadning.

*I juli løber den kendte Pori Jazz Festival af stabelen i byen. Parker og teaterscener omformes da til fezztlige jazzlokaler.

*Rådhuset, som arkitekten Carl Ludwig Engel tegnede i 1841, er et imponerende syn.

*Besøg også kirkegården Käppärä og Juselius-mausoleet som er prydet med fresker af den finske maler Akseli Gallen-Kallela. Dette gravmonument lod den kendte iværksætter F.A. Juselius rejse for sin datter som døde som elleveårig.

*Kunstmuseet har eksisteret helt siden 1841 og viser diverse værker af regionale og nationale kunstnere.

*På en ø udenfor byen ligger parken Kirjurinluoto som har fået æren af at være arena for en stor del af jazzfestivalens koncerter i juli måned.

Ferie i vestfinland

Vaasa - mange gode børnevenlige attraktioner 

Den historiske by Vaasa befinder sig helt ude ved kysten og har meget at tilbyde på det kulturelle plan. Her finder man museer og kunstudstillinger samt et godt udvalg af koncerter, operaforestillinger og teater. Føler at der bliver lidt vel meget kultur, kan I udfolde jer i forlystelsesparken Vasalandia. Også her giver vi jer et lille overblik over byens attraktioner og seværdigheder:

*I dyreparken Ähtäri kan I opleve stort set alle dyr som lever på den nordlige halvkugle, f.eks. bjørne og bisoner. Lege- og eventyrlandet Santeri sørger for yderligere afveksling og adspredelse. Parken holder åbent hele året.

*Oplevelsesbadet Rantasipi Tropiclandia giver alle vandhunde mulighed for rigigt at udfolde sig i det våde element.

*I Vöyri (sv. Vörå) ved Vaasa ligger Finlands ældste trækirke fra 1626.

*Den lutherske kirke i Mustasaari blev oprindelig bygget som tinghus i 1786 af C.F. Adelcrantz. Efter den store bybrand i 1852 brugte menigheden i Mustasaari bygningen som kirke. Klokketårnet blev rejst i 1970´erne. Kirken er åben for offentligheden fra juni til august.

*På friluftsmuseet Brage holdes traditionerne ved lige og historien levende. Her får man et godt indblik i den finsk-svenske kultur - som den er og var.

Oulu - maneg museer og tid til shopping 

Den svenske konge Karl IX grundlagde byen Oulu ved floden Oulujoki i 1605. I lang tid levede byen af skibsfart og tjærehandel, men i dag anses byen som et teknologicentrum. Oulu byder på alt fra omfattende shopping til museumsture. Nedenfor findes et udvalg af populære attraktioner og seværdigheder i Oulu:

*Oulus botaniske have indbyder til spadsereture og byder på en mængde eksotiske og lokale planter.

*Domkirken Tuomiokirkko stammer oprindeligt fra 1771-76, men blev hærget af brand i 1822 og genrejst i empirestil af arkitekten Carl Ludwig Engel. Kirken er åben for offentligheden i sommermånederne.

*Gågaden Rotuaari i bydelen Kirkkokatu giver mulighed for omfattende shoppingture.

*Vandhunde kan fornøje sig i oplevelsesbadet Oulun Eden.

*Den hellige treenighedskatedral hører til den ortodokse menighed og kan kun besigtiges efter aftale med menigheden.

*I det arkæologiske aktivitetscenter, som befinder sig ca. 60 km nordvest for Oulu, kan du bogstavelig talt gå tilbage til stenalderen og få indblik i datidens levevis i Oulu-regionen. Derudover huser Kierikkikeskus træhus en arkæologisk udstilling.

*Bil- og motorfans kommer til deres ret på Oulus bilmuseum.

*Det geologiske museum huser flere end 12.500 malm-, mineral-, sten- og jordprøver. Derudover kan man beundre utallige eksemplarer af fossilfund.

*Interessant er det altid at besøge videnskabscenteret i Oulu. Her kan man selv eksperimentere, lade sig forbløffe af videnskaben og tilegne sig information fra stadigt skiftende udstillinger.

*Friluftsmuseet Turkansaari demonstrerer regionens landlige kultur på en klar og plausibel vis.

*På det zoologiske museum er flere end 5.000 dyr udstillet.

Feriehus i Finland

Ferie i Vestfinland

Som I kan se findes der mange smukke steder og spændende byer langs den vestlige kyst, og uanset hvad I beslutter jer for at se og opleve, vil et feriehus eller en hytter altid være et ideelt udgangspunkt for jeres ferie i Finland. Feriehuset bliver jeres base i FInland og herfra kan I tage ud og opleve dette skønne ferieland. I kan også vælge at opholde jer i nærområdet og måske tage på cykelture eller en god sejltur i en kano. Feriehusene som udlejes via NOVASOL Feriehusudlejning er alle ejet af privatpersoner, hvilket vil afspejle sig i feriehuset eller hyttens indretning, som afspejler ejeren smag. Det giver jer en unik mulighed for, at tilfører ferien et ekstra pift af autencitet.